»Hvad skete der?«

Efter søndagens Tour-etape er kritikken både fra holdkammerater og fra udenlandske eksperter væltet ned over Jonas Vingegaard.

Han skulle have hjulpet med at hale  franske Victor Lafay, der stak af en kilometer fra målstregen i San Sebastian, ind - så holdkammerat Wout van Aert kunne have vundet. 

Og den kritik er B.T.s Tour-kommentator, Lance Armstrong, enig i.

Lance Armstrong mener, at Jonas Vingegaard begik en fejl på Tourens anden etape.
Lance Armstrong mener, at Jonas Vingegaard begik en fejl på Tourens anden etape. Foto: Austin Colbert/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg forstår virkelig ikke, hvad der skete på de sidste to kilometer. Jumbos plan var jo, at van Aert skulle vinde - og da den franske rytter så pludselig stikker af, var der kun Kelderman til at hale ham ind.« 

»Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor Vingegaard ikke bare tog en føring i 300-400 meter. Det ville helt sikkert have sikret van Aert sejren. Det kunne Vingegaard godt have gjort - han har poweren og benene til det. Det var en fejl af holdet og af Vingegaard,« siger Lance Armstrong.

Den tidligere Tour-stjerne mener, at det er vigtigt, at Vingegaard som holdkaptajn sørger for, at holdkammeraterne får succes i den første uge af Touren.  

»Ja, det er klart i hans interesse, at van Aert vinder en etape tidligt i Touren, så han er glad og tilfreds - og så han kan fokusere 100 procent på at arbejde på at få Jonas i den gule trøje senere i løbet.«

Foto: Papon Bernard/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Jonas Vingegaard svarede efter dagens etape på kritikken. Han mener, at han hjalp van Aert ved ikke at tage nogle føringer, da han fulgte efter Tadej Pogacar på etapens sidste nedkørsel.

»Jeg kunne sagtens have kørt med Pogacar, og så var vi måske kørt alene hjem – ham og jeg. Men jeg valgte at hjælpe og tænke på, at Wout kunne køre for etapesejren.«

Lance Armstrong, der vandt Tour de France syv gange - men fik frataget sejrene efter at være blevet afsløret i systematisk dopingmisbrug - deler under hele Touren ud af sine holdninger til B.T.'s læsere.