Han rykkede i et slangehug, satte Vingegaard eftertragteligt og bukkede i triumf på målstregen.

Tadej Pogacar er tilbage i årets Tour de France, efter nærmest at have været dømt død og borte efter Jonas Vingegaards flotte kørsel på gårsdagens bjergetape.

Sloveneren triumferede nemlig på 6. etapes bjerggyser på og kunne juble på toppen af Cauterets-Cambasque, hvor han hakkede 28 sekunder af Vingegaards føring i klassementet.

I overlegen og vanlig selvsikker Pogaca-stil fejrede Vingegaards konkurrent sin solosejr på målstregen med at bukke for rullende kameraer for tilskuerne, der inkluderede den franske præsident Emmanuel Macron, som fulgte rytterne på dagens strabadserende rute.

Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg er en smule lettet. Jeg har det meget bedre nu. Jeg var nervøs. Vingegaard kørte vildt i går, jeg tænkte, at det ville ske igen i dag. Men heldigvis havde jeg gode ben i dag, og så angreb jeg, da jeg følte, det var det rigtige tidspunkt,« lød det efter etapen fra sloveneren, som havde genfundet sit brede vindersmil efter den hårde dag i går.

Han dedikerede også sin sejr til sin kæreste, cykelrytteren Urška Žigart, som styrtede i kvinderens Giro d'Italia i går og måtte udgå af det italienske etapeløb.

På trods af den imponerende sejr til Pogacar, fører Vingegaard fortsat Touren med 25 sekunder ned til Pogacar, og der er nu lagt op til en vild duel mellem de to favoritter i de resterende uger af Tour de France.

Jai Hindley (Bora), som vandt 5. etape og kørte torsdagens etape i gult, er samlet treer med 1 minut og 34 sekunder op til Vingegaard.