Hele cykelverdenen har siddet klistret til skærmen de seneste tre uger.

De har ikke kunnet få nok at det vanvittige drama, der har udspillet sig mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar.

Et drama, der er guf for det cykelhungrende publikum, men som ikke ligefrem er en drøm for en sportsdirektør.

Jumbo-Vismas sportsdirektør Merijn Zeeman har nemlig været ét stort nervevrag under årets Tour, mens Vingegaard har udkæmpet en vild kamp med sloveneren.

Sportsdirektør hos jumbo-Visma, Merijn Zeeman.
Sportsdirektør hos jumbo-Visma, Merijn Zeeman. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Især de første to uger var det nervepirrende med de få sekunders forskel, der var mellem Jonas og Tadej. De angreb, og angreb, og angreb,« fortæller han til B.T. og fortsætter:

»Det var en hård kamp med op- og nedture, men sådan er Touren jo. Vi gjorde, hvad vi skulle, men mens man er i det, er det meget stressende.« 

Selv om han ikke ligefrem har kunnet nyde den historiske duel mellem de to cykelstjerner, så har han alligevel ikke svært ved at finde ord for det, han og resten af cykelverdenen har været vidner til.

Der har nemlig aldrig været en duel mellem to ryttere, der kommer i nærheden af den, som Vingegaard og Pogacar har skabt, mener Merijn Zeeman.

»Duellen de sidste to år har været den største nogensinde, men det vidste vi jo godt, at det ville være,« afslutter han.

B.T. dækker alt om Tour de France, og herunder kan du lytte til B.T.s daglige podcast 'Touren på Bagsædet'.