Lyt til artiklen

Et smart håndtegn, hænder, der stryger holdnavnet på brystet efterfulgt af to knyttede næver og endnu sejrs-næve for at hamre pointen hjem.

Sådan opfører en jubelidiot sig.

I dette tilfælde er det sprinteren Jasper Philipsen, der må tage den lidet flatterende titel på sig.

Forklaring følger: Den hurtige belgier bankede sine konkurrenter i feltet i dagens etape og kunne køre i mål med stor selvtilfredshed og juble som sejrsherre…Troede han. For der var bare et stort og ganske pinligt problem.

Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere
Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

Otte sekunder inden belgieren vandt feltets sprint, var hans landsmand Wout van Aert kørt jublende over målstregen i Calais i suveræn stil.

Herefter fulgte feltet, hvor der natuligvis blev sprintet om de sekundære pladser. Heriblandt fandt man den meget tændte Philipsen, som altså klemte sig ind foran alle andre efter en, bevares, flot sprint.

Men juble alligevel? Det var lige en tand for meget og ganske usædvanligt. For han vandt altså ikke Tour de France-etapen.

Det er uvist, hvad der er gået gennem belgierens hoved, da han kørte over stregen og jublede som en ægte ‘champ’, men den (lidt for) hurtige cykelrytter må simpelthen have overset, at van Aert rent faktisk holdt hjem i sit udbrud modsat en stor håndfuld andre ryttere, som med 11 kilometer igen af etapen var stukket af fra feltet, og som siden var blevet opslugt af det jagtende felt i den kaotiske afslutning.

»Det er lidt pinligt. Jeg vidste det først fem meter efter stregen,« siger Philipsen efter etapen til Sporza, og undskylder sig med, at radioen ikke virkede.

 

Se Philipsens jubel i videoen herover.