Jonas Vingegaard har genvundet Tour de France - og endda i suveræn stil foran den evige rival Tadej Pogacar.

Den danske Jumbo-Visma-rytter har i år været helt suveræn, og han sejrer med en margin på syv minutter og 29 sekunder ned til sloveneren

Pogacars holdkammerat Adam Yates slutter som nummer tre og har sin tvillingbror, Simon Yates (Jayco), lige bag sig som nummer fire i klassementet.

»Jeg er glad og sindssygt stolt over at have vundet Tour de France igen,» siger Jonas Vingegaard til TV 2 efter sidste etape i løbet.

Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

»Det er svært at forstå, og jeg tror, at der går et par dage, inden jeg helt har forstået, hvor stort det egentlig er,« siger han.

Vingegaard og Pogacar har de seneste tre år udgjort de to øverste trin på podiet i Touren, som slovenske Pogacar vandt i både 2020 og 2021.

»Det har været en hård kamp mellem Tadej og mig.«

»Det har været en fed kamp, og det så i lang tid ud til, at det kunne gå begge veje,« siger Jonas Vingegaard.

Den danske Tour-vinder vil senere i år gå efter at vinde endnu et af de helt store etapeløb, når han stiller op i Vuelta a España.

Her deltog Jonas Vingegaard i 2020 og blev nummer 46.

Touren på bagsædet

Jonas Vingegaard klarede sig igennem den sidste rigtige Tour-udfordring - og bliver søndag hyldet på Champs Elysées som samlet vinder. Det snakker B.T.-drengene om i denne natteudsendelse fra hotelværelset i Paris. Her kan du også høre fra Bjarne Riis, der drømmer om at se Jonas Vingegaard køre to store etapeløb næste år. Og så pønser Tour-hold på at hente Team Easy Ons hollandske sprinter.