Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Begyndelsen af Tour de France plejer at være en blodig kamp med masser af styrt, drama og vilde forsøg på at komme i udbrud.

Men i år virker det, som om flere af holdene knap nok har registreret, at verdens største cykelløb er begyndt.

Den bornholmske bjergged Magnus Cort har fået fripas fra kilometer 0 og har støvsuget etaperne for bjergpoint, og underligt nok har han knap nok haft følgeskab.

»Jeg havde godt nok forventet mere action,« siger Treks garvede sportsdirektør Kim Andersen og fortsætter.

Udbrudskongen Magnus Cort må føle sig lidt ensom efter de fire første etaper i Tour de France.
Udbrudskongen Magnus Cort må føle sig lidt ensom efter de fire første etaper i Tour de France. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

»Jeg forstår det ikke. Men nu må det være overstået med de rolige dage. Problemet er selvfølgelig, at man skal have et eller andet ud af at køre i udbrud, men Magnus Cort er så stærkt kørende, at det er svært.«

Det plejer at være Tour-kutyme, at især de mindre hold hopper med i morgenudbruddet for at vise både tilskuere og sponsorer, at de altså er til stede.

At det er sket så få gange, undrer også TV 2-ekspert Lars Bak. Han er tilknyttet det norske Uno-X-team, der – til manges ærgrelse – ikke fik et Tour-wildcard.

»Jeg er overrasket over, at vi ikke ser de franske hold prøve mere. Hvor er TotalEnergies? Og B&B – der ikke har en eneste sprinter på holdet? De burde have en mand i et udbrud. Det er et must. Tirsdag var der ingen kamp om at komme af sted. Det er meget mærkeligt.«

TV2-ekspert Lars Bak var i sin aktive karriere glad for at køre i udbrud. Her i Touren i 2019. Nu undrer han sig over, at rytterne har holdt sig så meget tilbage i årets fire første etaper.
TV2-ekspert Lars Bak var i sin aktive karriere glad for at køre i udbrud. Her i Touren i 2019. Nu undrer han sig over, at rytterne har holdt sig så meget tilbage i årets fire første etaper. Foto: JEFF PACHOUD
Vis mere

Med den tamme indsats fra flere af wildcard-holdene kan Lars Bak ikke lade være at ærgre sig en smule over, at der ikke blev plads til Uno X-teamet i årets Tour de France.

»Jeg er ikke bitter – vi er videre. Det er en del af spillet. Men jeg synes jo stadigvæk, Uno-X skulle have haft B&Bs wildcard. Men de har jo fransk pas. Havde vi været med, så havde vi også haft en mand i udbrud. Tirsdag havde været en åbenlys etape at få noget reklametid.«

Andre læser også