Samtlige af de 785 corona-tests, der blev foretaget søndag og mandag, har givet et negativt resultat.

Det oplyser arrangørerne bag Tour de France, ASO.

Dermed er ingen ryttere eller andet mandskab hos de mange Tour-hold blevet sendt i isolation. Samtlige ryttere stiller derfor til start ved dagens etape.

I alt er 785 testet 13. og 14. september i forbindelse med den anden hviledag i Touren - alle med negative resultater.

Ifølge UCI er det fjerde gang, at alle i Tour-boblen i Frankrig er testet. Senest var det på holdets første hviledag. Ingen ryttere er indtil nu blevet ramt af coronavirus.

Til gengæld har løbsdirektør Christian Prudhomme været konstateret smittet med coronavirus.

Det blev han for en uge siden, men planen er, at han vender tilbage til løbet tirsdag, efter at han var været isoleret og væk fra Touren siden sin positive test.

Christian Prudhomme er testet igen - denne gang med et negativt resultat.