Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er langt fra alle, der kan blive i stand til at præstere som en professionel cykelrytter og følge med i de franske alper.

Den ekstreme belastning kræver nemlig nogle særlige genetiske forudsætninger.

Rytternes sammenbidte ansigter taler næsten for sig selv, når de træder i pedalerne under et af verdens hårdeste cykelløb, der består af tre uger med omkring 200 kilometer om dagen.

Tour de France er en lang, ekstrem udholdenhedsprøve, hvor rytterne aldrig når at restituere fuldt ud og kun bliver gradvist trættere. Så hvis man skal kunne trille ind på Champs-Élysées i god behold, kræver det, at man er af en helt særlig støbning.

Det fortæller professor i arbejdsfysiologi og sundhed Jørn Wulff Helge.

Han fastslår som det første, at rytterne er nogle »ekstrem seriøse mennesker,« der skal have en særlig motivation for at blive Tour-rytter.

»Det er nogle gutter, som mindst har trænet de sidste tre-fem år som professionelle. De cykler året rundt, selv på ferier. Der er ikke nogen, der 'ligger i øl' fredag eller lørdag,« fortæller professoren.

Så én forudsætning for at blive professionel cykelrytter er mentaliteten og motivationen. Den anden er genetik.

Jørn Wulff Helge er professor i arbejdsfysiologi og sundhed.
Jørn Wulff Helge er professor i arbejdsfysiologi og sundhed.
Vis mere

»Man siger typisk, at 50-60 procent handler om genetik. Men hvis du ikke har mentaliteten, kan det være ligegyldigt. De to ting hænger sammen,« siger Jørn Wulff Helge.

Hvis man skal være med i kampen om den gule førertrøje spiller ens hjertestørrelse ind, forklarer professoren.

Det kræver nemlig at ens hjerte et stort, fordi man har brug for at få meget ilt ud til musklerne. Ilten bliver bragt ud med det blod, som hjertet pumper rundt i kroppen.

»En 'sofakartoffel' vil kunne udnytte omkring 60 procent af deres kapacitet, altså iltoptagelse, på en time, og det vil være svinehårdt for dem. Rytterne kører mellem 85-95 procent,« fortæller Jørn Wulff Helge og uddyber:

»Så når man taler om, hvorvidt alle kan blive professionel cykelrytter, handler det dels om genetikken, om 'motoren' er stor nok, og om man har mentaliteten til at kunne træne så meget – og har tilstrækkeligt meget et vindergen.«

Og så er der alle forberedelserne, der også kan være afgørende, når man skal præstere.

Det er vigtigt, at rytterne har fået fyldt depoterne op – og fået tilpas med proteiner, kulhydrater, sukker og væske.

»Hvis flere celler i musklerne bliver tomme for sukker, begynder man at forbrænde fedt, og det kræver mere ilt og vil derfor føles hårdere,« fortæller Jørn Wulff Helge.

Mængden af kalorier er derfor vigtig for at holde rytternes kroppe i gang.

»De ligger på et energiforbrug, hvor de forbrænder mellem 5.000 og 9.000 kalorier på et løb – alt efter længde, vind og terræn. Til sammenligning vil en gennemsnitlig mand normalt forbrænde mellem 2.500 og 3.000 kalorier om dagen.«

For 5.000 kalorier kan du spise 17 cheeseburgers fra McDonald's eller 36 dåser Coca-Cola. For 9.000 kalorier kan du få 4,4 liter Carte d'Or vaniljeis eller 74 Carlsberg flaskeøl.

Andre læser også