I dette sekund sidder massevis af ryttere i Tour-feltet og er super nervøse. De frygter fremtiden og aner ikke, hvad den byder dem om få måneder.
For normalt er det på Tourens hviledage som i dag, at managers og agenter mødes for at forhandle sæsonens sidste kontrakter. Men i år har coronaens klamme klo krydret kalenderen med historiens seneste Tour de France – og derfor også rekordsene kontraktforhandlinger.
Hold som NTT og CCC aner ikke, om de overlever årsskiftet og kan ikke alliere sig med nye forstærkninger, og på grund af den sløje økonomi får vi færre ryttere på World Touren i 2021.
Det er et hamrende nervøst år. Der er mindre at forhandle med, og de hold, der kender deres budget, har allerede skrevet kontrakt med de ryttere, de skal bruge.
Dem, der står tilbage, står ikke i en særlig god situation. Et eksempel er danske Michael Valgren.
Som regel har man sin fremtid på plads i august, og personligt tror jeg ikke, at der på et normalt år er særlig mange kontrakter tilbage, der forhandles i september og oktober.
Et gængs Tour-år sker der meget på hviledagen.
Almindeligvis ville min agent, Moreno Nicoletti, og jeg mødes, inden han skal til en række møder. Så tager han rundt på forskellige hoteller for at mødes med managers og ringer til mig om aftenen.
»Hold A er villige til at snakke videre på næste hviledag, og hold B er klar til at tage dig ind på holdet,« kunne for eksempel være nogle af meldingerne.
Vi ryttere er egentlig ikke med til særlig meget af det. For under hviledagene handler det om at hvile, passe sig selv og tage sig af de mest nødvendige pressehenvendelser.
I år sker der formentlig mindre i kulissen, når alt skal være corona-sikret. Løbet er inddelt i forskellige 'bobler', og spørgsmålet er, om team managers tør tage chancen med at mødes med folk fra andre hold.
Som regel tager managers rundt fra det ene til det andet og til det tredje hotel for at få aftaler i stand med ryttere, der har kontraktudløb.
Det økonomiske aspekt er også anderledes i år: Pengene sidder ikke så løst.
Jeg har en del holdkammerater, der har kontraktudløb og ikke ved, hvad der skal ske fra årsskiftet.
Spørgsmålene hober sig op hos dem: Hvorfor kan det ikke blive afklaret? Hvorfor kan jeg ikke få nogen sikkerhed?
Netop sikkerheden betyder ekstra meget i år, fordi de ryttere, som ikke får en kontrakt under Touren, både er presset på tid, men også på, at de ikke har særlig mange løb at præstere i endnu.
Nogle overvejer sikkert, om de skal lave et indianerrov den sidste uge af Tour de France for at gøre opmærksomme på dem selv og måske få nogle tilbud.
Dem, der kommer hjem uden kontraktforlængelsen, vil være nervøse, stressede og uden særlig mange chancer tilbage for at vise sig i et løb i år.
Personligt er jeg virkelig glad for, at jeg har kontrakt med Astana i 2021.
Det er ikke et godt år at forhandle kontrakt i, og de her ryttere står ikke i nogen sjov situation.
