'Bizart' er vel nok et af de ord, der bedst beskriver scenen ved 9. etape af Tour de France, da italienske Fabio Aru, min tidligere holdkammerat, stod af cyklen og udgik.
Skuffelsen var enorm, og spørgsmålene hobede sig op. Hvordan kan en – bevares lidt udbrændt – verdensstjerne, der har vundet Vueltaen og været på podiet i Giroen flere gange, udgå efter at blive sat på et fladt stykke så kort inde i Touren?
Kontroversen tog til, da en af Arus egne holdrådgivere gav ham en ordentlig offentlig røffel.
»Aru har skuffet os. Han har problemer. Psykiske problemer. Han reagerer ikke på de vanskeligheder, der opstår. Han har ikke den karakter, der skal til. Nu må vi evaluere på, hvem der har besluttet at tage ham med til Tour de France,« sagde Giuseppe Saronni til den italienske tv-station Rai 2.
Det er mystisk, at der ikke kommer nogen ren forklaring på, hvorfor Aru udgik. Dagen forinden forsøgte han at angribe, og den næste udgik han.
For mig at se er han Tourens første flop indtil videre, og hans exit har egentlig været overset. Det har været en af de store skuffelser. Der er noget galt med ham mentalt. Han er ikke dér, hvor han skal være, og det har stået på i årevis.
Alligevel hørte jeg fra mine italienske kollegaer efter aftensmaden i går, at han føler sig bedre og bedre kørende, at benene bare bliver bedre dag for dag. Og så står han af!
Kære Fabio Aru: Enten lyver du for pressen og forsøger at bilde dig selv noget ind, eller også er der et eller andet rivende galt.
Fabio og jeg nåede at køre sammen i fire sæsonen på Astana, og én ting ved jeg: Han har en tendens til at blive sur, hvis ikke tingene går hans vej, men ligefrem at udgå synes jeg ikke virker i orden.
For det har været en skizofren Tour for hans hold, UAE, der vel nok også har leveret løbets top indtil videre: Tadej Pogacar.
Aru kunne have været en dyrebar hjælperytter for Pogacar, og på den måde kunne Aru have gjort en forskel, selv om han ikke levede op til sine egne forventninger om at være super stærk.
På denne her måde kan ingen være tilfredse.
Men jeg må også være ærlig at sige: Aru har aldrig været en holdspiller. Hvis jeg kender ham ret, har det været en streg i regningen for ham, at hans holdkammerat kører stærkere, end han selv gør. Så er det næsten bedre bare at forsvinde.
Aru har aldrig nogensinde kørt stærkt for UAE, og han har utvivlsomt svært ved at håndtere modgangen. For han er en mand, der altid har været stjernen på sit hold.
Allerede tidligt i karrieren var han et kæmpe navn, og måske er det derfor, at han allerede virker udbrændt og har virket det i nogle år, selv om han kun er 30.
Man har altid kørt for ham, og pludselig skal han indfinde sig med, at han ikke har samme niveau. Det kan være svært. Han har aldrig prøvet at være med på den anden side og være den, der skal hjælpe andre.
Mon ikke UAE står og savner en holdkammerat til Tadej Pogacar nu. Han har været flyvende og har overrasket helt vildt. Man kan sige, at han har vundet det første og eneste rigtige bjergslag, da han satte konkurrenterne til vægs på 9. etape... Den, hvor Aru udgik.
Tirsdag sætter Primoz Roglic sig ud på ruten iført den mytiske gule trøje. Ved I hvad? Det virker måske underligt, men for mig at se har han også skuffet.
Jeg havde forventet mere af den slovenske forhåndsfavorit og havde forudset, at han ville være mere overlegen. Enten er de andre nået op på niveau med det, han havde på tidligere løb, eller også er niveauet begyndt at aftage lidt.
Det samme gælder for Egan Bernal. Han er ikke, hvor han har været tidligere. Men det skyldes nok deres styrt i opvarmningsløbet Dauphiné, og udefra ser de ikke så stærke ud, som de tidligere har gjort.
Min kritik går dog især på Roglic. I de foregående løb var han klart den stærkeste, og i mine øjne havde han ikke ladet Pogacar køre på 8. etape, hvis han havde samme ben som i Dauphiné. Så havde han fulgt Pogacar for at tage tid på de andre.
For mig har Roglics holdkammerat Tom Dumoulin også været en skuffelse, og så er der den evigt uheldige franske favorit Thibaut Pinot.
Han er tydeligt mærket af sit styrt ved 1. etape og har sågar været ude at sige, at hans cykelkarriere byder på for mange nedture, efter han tabte 18 minutter til de øvrige favoritter på 8. etape. Hans Tour-drømme er brast.
Pinot virker som typen, der er skrøbelig psykisk. Lidt ligesom Fabio Aru, men én ting skal franskmanden have: Han kæmper sig trods alt videre.
Efter nedtursetapen luftede den 30-årige Pinot også, at det kunne være et vendepunkt i hans karriere. Han insinuerede nærmest, at han kunne finde på at gå på tidlig pension.
Men han kunne have kastet håndklædet i ringen i årets Tour. Det gjorde han ikke. Og nu tror jeg, at vi vil se mere til ham.
For nu står han pludselig over for et Tour de France uden pres på.
