Jeg drømmer om at hive en guldmedalje med hjem til Danmark fra VM om få uger.
Mandag udtog landstræner Anders Lund de syv ryttere, der skal iføre sig dannebrogsdragterne i italienske Imola: Christopher Juul-Jensen, Mikkel Honoré, Jonas Gregaard, Magnus Cort, Michael Valgren, Niklas Eg og så mig. Jeg er kaptajn. Siden da har Magnus Cort meldt fra, da han desværre er smittet med coronavirus.
Det er utvivlsomt et stærkt hold, men én ting falder i øjnene: Hverken vores regerende verdensmester, Mads Pedersen, eller nylige etapevinder i Touren Søren Kragh Andersen er med. Et emne, som har fyldt meget i forbindelse med Tour de France, som de begge kører.
Min uforbeholdne mening er, at det er ærgerligt.
Ærgerligt, at Mads ikke skal køre. Jeg ved godt, at ruten ikke passer til ham, men han går glip af den gigantiske oplevelse at stille op med rygnummer ét efter at have været verdensmester i et år.
Måske får han aldrig denne her mulighed igen. Det ville være specielt for ham at stille op som verdensmester. Men der er også en anden grund til, at jeg ærgrer mig over, at han ikke skal med til Italien.
Mads Pedersen er virkelig en stærk rytter, og som regerende verdensmester tæller man ikke med i det antal pladser, som ens hold har. Kort fortalt har alle landshold forskellige antal ryttere med afhængigt af deres resultater, men verdensmesteren kommer altid oveni.
For Danmarks tilfælde betyder det, at vi kunne have været otte ryttere i stedet for syv, og det havde givet nogle flere muligheder.
Om jeg er overrasket over Mads' afbud? Ja og nej.
Lige efter VM kommer BinckBank Tour i Belgien, som passer meget bedre til hans profil og betyder rigtig meget for hans hold, Trek-Segafredo. Og så kommer han direkte fra en udmarvende Tour, inden han skal køre brostensklassikere senere på sæsonen.
Programmet i år er bare mere pakket på grund af den lange påtvungne pause midt på sæsonen, der skyldtes corona.
Det tvinger mange til at vælge mellem løbene. Men derfor er det stadig en skam.
Søren Kragh Andersen fortalte mig allerede for flere måneder siden, at han ikke fik lov til at køre af sit hold, Sunweb, der vil bruge ham i andre løb. Det kan være svært at modsætte sig, fordi det er ens hold, som betaler ens løn. Sådan er det.
Men jeg ved, at han helst ikke ville have sagt fra. Han måtte også melde afbud sidste år, og derfor kan det være en nærliggende tanke, at landstræneren ser bort fra ham i fremtiden, fordi han ikke har været med, når det ikke har passet ham.
Hvorfor skulle andre køre for ham, hvis han ikke selv har gjort det tidligere? Indimellem må man tage en for holdet. Så bliver det gengældt en anden dag.
Alt det for at sige, at det ærgrer mig som kaptajn, at vi stiller med et svækket landshold, og at alle mand ikke står til rådighed.
Jeg nægter til gengæld at tro på, at vi er det eneste land i den situation.
For eksempel ved jeg, at italienerne skal en uge på træningslejr forud for VM, og det betyder, at ryttere, der eksempelvis lige har været til Tour de France eller skal til Giro d'Italia, fristes til at sige fra, fordi det er lang, lang tid at være hjemmefra.
Intet er normalt i år. Men okay. Det er også en speciel sæson.
