»Det var en kamp. Jeg synes, at jeg arbejdede super hårdt. Det var uheld, modgang. Det var et svært år. Et langt år.«
Søren Kragh Andersen leder lidt efter ordene, da han skal beskrive år 2021. Et år præget af nedtur og skuffelse.
For efter et fantastisk 2020, hvor den danske stjernerytter kanonerede sig selv til cykelsportens stjernehimmel med to etapesejre ved Tour de France, mindede det næste år mindst af alt om en stor, øde ørken.
Danskeren kæmpede mod sig selv. Han kunne ikke finde det frem, han gerne ville, og derfor blev det en ørkenvandring i stedet for, at sejrstørsten blev slukket.
Han løftede ikke længere armene op mod den himmel, han selv var blevet en del af på cykelfronten, men sled med et stift greb om styret. Hvis ikke han styrtede.
For flere gange blev den nu 27-årige rytter slynget i asfalten – som han eksempelvis gjorde ved Tour de France, hvor han måtte udgå med en hjernerystelse – eller ramlede ind i andre tilbageslag.
Og det var tunge tanker, DSM-rytteren kæmpede med.
»Det var følelser af skuffelse og utålmodighed. Man sidder og er ung, og ens cykelkarriere er ikke så lang. Jo flere cykelløb, som man ikke præsterer i eller 'spilder', virker som spild af tid,« forklarer Søren Kragh Andersen.
»Så mange klassikersæsoner og sæsoner har man heller ikke som professionel cykelrytter. Det var en frustration om, at tiden løb fra mig. Jeg tænkte, at niveauet skulle komme nu. For momentet er nu.«
»Jeg sad hele tiden med følelsen af, at jeg havde det gode niveau inde i mig. Det var ikke forsvundet, men jeg skulle finde det.«
Heldigvis har tingene ændret sig for manden fra Strib.
De seneste uger har danskeren været en hurtig mand på landevejene, og nu ser det ud til, at formkurven – endelig! – er vendt.
Ved etapeløbet Paris-Nice kørte han sig til en samlet 17.-plads og var særligt opsigtsvækkende på sidste etape, hvor han blev nummer fem.
En lille uge senere, under monumentet Milano-Sanremo, leverede han et slangehug af et angreb på Superstar-Pogacar, som var lige ved at lykkes. Og så kom han i mål som nummer syv.
»Jeg har ikke haft følelsen af at være med fremme i cykelløbene og være med til at bestemme forløbet i finalen. Det er virkelig noget, jeg har savnet,« erkender Søren Kragh Andersen, der for et par uger siden sagde, at han ikke følte, at han havde kørt stærkt siden Milano-Sanremo … i marts 2021.
»Jeg drømmer selvfølgelig om at vinde, men det, der betyder noget for mig, er at være med i finalerne. Det er lykkedes de sidste to uger, og det er jeg lykkelig for. Det har været min motivationsfaktor hele vinteren.«
Efter eget udsagn har danskeren haft en rigtig god vinter træningsmæssigt, og det er det, der begynder at vise sig nu. Selvom han ikke regnede med noget som helst, da sæsonen blev skudt i gang.
Årets første løb for ham i Europa var Omloop Het Nieuwsblad i Belgien.
»Jeg er altid nervøs inden det første cykelløb på den europæiske kalender. Er jeg i god nok form, er jeg klar?« fortæller Søren Kragh Andersen.
I det belgiske endagsløb var det ikke godt. Han siger selv om løbet, at han fik »køretur, og det var nedtur«. Han endte uden for top-100.
Det kom i kølvandet på to dårlige uger, hvor han var påvirket af sit tredje coronavaccinestik. Men så lysnede det ved Paris-Nice, som han ellers gik ind til med meget lave forventninger.
På få uger er det hele vendt på hovedet, og nu mener han ikke at have været i lige så god form siden selvsamme løb i 2020.
Pludselig går han ind til forårsklassikerne de kommende uger med en helt anden status.
»Jeg forsøger at nyde denne her favoritrolle, hvor jeg ikke er storfavorit, men anses som en af dem, der kan lave et resultat,« lyder det fra Rullekraghen.
Udsvingene i en karriere, der allerede har budt på usandsynlige triumfer og hårde tider, har sat sig i kroppen på ham. På en positiv måde.
»Jeg lærer meget af de der op- og nedture, der er i sporten. Jeg har prøvet det på egen krop i nogle år,« erkender Søren Kragh Andersen, der er bevidst om, at balancen mellem de gode og de hårde tider kan være hårfin.
Derfor er han også tilbageholdende med vilde superlativer – selvom han sætter pris på, at han har brudt den dårlige stime.
»Men det her, det er, hvad jeg savnede hele sidste år. At køre finaler, opmærksomheden der følger med, og at folk tror på mig. Nu er jeg med fremme. Så må jeg nyde det lidt.«
