»Hvis du kan hjælpe mig op på 200.000 følgere, så farver jeg det fandeme gerne.«
Sådan skrev Magnus Cort til influenceren Anders Hemmingsen under årets Tour de France, da cykelrytteren havde godt og vel 146.000.
Siden er det gået stærkt.
Og nu kan Magnus Cort godt finde farveudstyret frem. Du kan herunder høre Cort fortælle om væddemålet.
Han har nu rundet de 200.000 følgere og siger – som lovet – at han nu vil farve sit overskæg.
»Det gik godt nok hurtigt. Mange tak alle sammen,« siger han i en story på Anders Hemmings profil og fortsætter:
»Jeg tænker, det bliver farvning på mandag, når vi har hviledag. Så mangler jeg bare farven. Jeg tænker lidt, det skal være i holdets farve. Gul, rød eller en blå, men det har jeg ikke besluttet mig for endnu.«
B.T. talte torsdag med Magnus Cort om selvsamme væddemål
»Jeg har det lidt blandet med det. Jeg har aldrig prøvet det før – heller ikke mit hår. Det er noget, men skal prøve én gang i livet, og så kan det så være skægget for mig,« fortæller Magnus Cort med et smil.
Læs den historie LIGE HER.
Har du også altid udtalt disse franske ord helt forkert? Få en lyn-parlør fra Tour-landevejene i det nyeste afsnit af B.T.s podcast 'Touren på Bagsædet,' hvor vi også vender, hvordan Jonas Vingegaard vinder Tour de France. Lyt med og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: