Det er først klokken 16, at Tour-helten Jonas Vingegaard træder ind på Plænen i Tivoli i København.

Men allerede nu ses en massiv menneskemængde foran indgangene.

Det store spørgsmål er, om alle, der ønsker at hylde Tour de France-vinderen, kan nå ind i Tivoli, inden indgangene lukkes ved 25.000 gæster i Haven.

Det kan pressechef i Tivoli Torben Plank dog ikke melde ud om allerede nu.

Der er allerede samlet en stor mængde mennesker foran indgangene til Tivoli.
Der er allerede samlet en stor mængde mennesker foran indgangene til Tivoli.
Vis mere

»Vi kan se nu, at der er rigtig mange, der er mødt tidligt op. Så vores opfordring til, at man kommer tidligt og sikrer sig en plads, er kommet frem,« siger han, mens han selv står ved hovedindgangen:

»Vi kan se, at der er et rigtig godt flow, og folk er mødt godt op med godt humør. Der er rigtig god ro og orden.«

Jonas Vingegaard skal først hyldes på Rådhuspladsen, inden han ankommer til Tivoli omkring klokken 16.15.

Her skal der holdes taler, og derefter vil Josefine Høgh og Dennis Ritter interviewe de danske ryttere, som er med til hyldesten i den danske hovedstad.

Efterfølgende er der lidt fællessang med Søs Fenger, inden hovedpersonen vil blive interviewet af værterne.

Arrangementet i Tivoli slutter klokken 17.30.

Du kan følge med hele dagen – lige fra ankomsten i Københavns Lufthavn til hyldesten i Tivoli – på B.T.s store Tour de France-liveblog lige HER.