Coronaens strenge sanktioner kan faktisk godt vendes til noget brugbart.
På grund af den verdensomspændende coronavirus-situation får de danske Tour-ryttere ikke familiebesøg på Tour de Frances hviledage - som der ellers er tradition for.
Men det er faktisk ingen ulempe for Quick-Steps lynhurtige dansker, Michael Mørkøv.
»Det er fantastisk, at de ikke kommer herned,« fortæller den 35-årige Tour-veteran.
»Jeg har før prøvet at have familie på besøg på hviledagene, og det er selvfølgelig rart at se dem. Men det er ikke særlig optimalt - og slet ikke med børn.«
»Små børn forstår ikke rigtigt det med, at man kun lige kan sige hej, hvorefter man skal fortsætte løbet igen.«
»For mit vedkommende fungerer det meget bedre at sige, at 'vi ses om fire uger', når jeg tager af sted,« fortæller Michael Mørkøv.
Tirsdag starter årets Tour de France op igen, når 10. etape køres fra Île d'Oléron to Île de Ré.