Statsminister Mette Frederiksen kommer vidt omkring i den her uge.

Først var hun til NATO-topmøde i Spanien, så landede der en politisk bombe af en rapport fra Minkkomissionen og i aften skal Mette Frederiksen så deltage ved præmieoverrækkelsen efter dagens etape.

Det oplyser Statsministeriet nu til B.T.

Det er kronpris Frederik, der overrækker den gule trøje til dagens etapevinder, mens statsministeren får fornøjelsen af at overrække den hvide ungdomstrøje.

Enkeltstarten i København går i gang kl. 16, og sidste rytter forventes at være i mål kl. 19.10.

Michael Mørkøv (Quick-Step) er første dansker på ruten med starttid kl. 16.16.

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) ruller ud på ruten kl. 16.42.

Tidligere i dag holdt Mette Frederiksen et mere en to timer langt pressemøde i kølvandet på Minkkommissionens beretning, der landede torsdag eftermiddag.

Et pressemøde, som politisk kommentator Søs Marie Serup tidligere i dag i B.T. beskrev som »bizart.«

Du kan følge B.T.s livedækning af Tour de France hele dagen her.