Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er ikke kun TV 2, som er den danske broadcaster af dette års Tour de France, der har kunne præstere ekstremt høje seertal for verdens største cykelløb.

Dette års Tour de France, som i søndags kulminerede med Jonas Vingegaards samlede Tour-sejr på Champs-Élysées i Paris, tiltrak det største tv-publikum for EBU-medlemmer (European Broadcasting Union, red.) til verdens største cykelløb siden 2015. De vilde danske seertal vender vi tilbage til.

Først et blik på, hvor meget det medrivende løb i det franske, som bød på en episk duel om den gule trøje mellem Vingegaard og den forsvarende vinder, Tadej Pogacar, har samlet europæerne foran tv-skærmen.

Samlet set har europæiske tv-seere set over 400 millioner timer samlet set for EBU-medlemmer, der en europæisk sammenslutning af public service-tv- og radiostationer, hvor DR og TV 2 er gruppemedlemmer fra Danmark. Det skriver Tour-arrangøren ASO i en pressemeddelelse.

Foto: Mathias Eis
Vis mere

Udover, at hele Europa har været klistret til skærmen under den danske Tour-start, så har danskerne i den grad også fulgt med, da der blev skrevet dansk cykelhistorie ved Tour de Frances besøg i Danmark.

TV 2 scorede den højeste seerandel af alle europæiske lander under løbet. Hele 82,35 procent af alle danske tv-seere på det tidspunkt så TV 2s dækning af 2. etape – en ellers flad etape, der gik fra Roskilde til Nyborg, men havde det vilde indslag, at rytterne kørte en tur over Storebælt.

TV 2 havde også et vildt seerpeak, da 1.529.000 så med på enkeltstarten gennem de københavnske gader på første etape.

Det bekræfter den enorme interesse, som Nielsens seertal kunne offentliggøre tidligere på ugen.

For seertallene for uge 29 viser, at danskerne slet ikke kunne få nok af Tour de France.

På de 12 første pladser af top-20-listen er der nemlig fyldt kun Tour de France: Studiet og dækningen af de forskellige etaper.

Andre læser også