Hvis du ikke har set Tour de France på TV2 denne sommer, så er du noget nær en sjældenhed.

TV2 har på tv og streaming haft besøg af 2,3 mio. danskere i løbet af de første tre etaper i Danmark, hvilket er en fordobling i forhold til de tilsvarende etaper sidste år.

Normalt er det bjergetaperne, der trækker mest, men ser man på alle Tour-etaper, skal vi mere end 10 år tilbage for at finde lignende niveauer indenfor seertal.

Faktisk er seerandel så høj, at selv Tour de France-organiasationen er ved at falde ned ad stolen.

På TV2 jubler de over de over seer-magneten.

»Det er overvældende,« siger TV2's sportschef Frederik Lauesen, der er glad for, at det store setup er blevet rullet godt ud.

»Der er ingen tvivl om, at det er fantastisk opløftende at mærke interessen for Tour de France i Danmark. Både langs vejene og selvfølgelig også foran skærmene. Det er vi glade, stolte og ydmyge over,« siger han til B.T.

Der er ingen andre steder i verden, hvor der procentuelt er lige så mange, der ser Tour de France, som i Danmark, så den store interesse er ikke ny - blot yderligere forstærket i år.

»Jeg tror, at selv de største optimister er blevet positivt overrasket over, hvor stor interessen egentlig var.«

Sportschefen håber på, at den positive tendens vil fortsætte, men erkender også, at det især hænger på de mange danske ryttere, der helst skal spille hovedroller i løbet.

På fjerde og femte etape er anden del, der ligger efter 15-nyhederne, blevet set af hhv. 435.000 og 447.000.

Følg B.T.s live-opdatering af løbet og historierne omkring lige her