Når man kører Tour de France, så kigger hele verden med.

Og derfor er opmærksomheden i løbet af de tre uger, verdens største cykelløb varer, da også ekstremt overvældende for nogen.

Sådan er det i hvert fald for den danske Tour-debutant Jonas Gregaard, der i den grad har kunnet mærke den øgede interesse. Især fra hjemlandet.

Uno-X-rytterens indbakke på de sociale medier gløder nemlig for tiden, fortæller han til B.T. efter onsdagens etape.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er klart, at der er sindssygt meget opmærksomhed. Og der er ingen tvivl om, at man får flere henvendelser fra folk, der pludselig følger med,« lyder det fra Gregaard, inden han fortsætter:

»Det er da hyggeligt. Men det er også nogle lidt random beskeder, man får. Men det tager vi med.«

Hvad skriver folk eksempelvis?

»Der er folk, der skriver, at jeg ser godt ud.«

Altså, er det ligefrem frække tilbud, du får?

»Ja, det kan jeg ikke løbe fra, at der tikker lidt ind. Men sådan er det. Jeg koncentrerer mig bare om at køre på cykel.«

Med kun få etaper tilbage af årets Tour de France, kan den unge dansker i øvrigt snart ane Paris ude i horisonten.

Noget, han glæder sig helt vildt til at opleve. Især den store fejring, der venter ham og holdet i den franske hovedstad efterfølgende.

»Jeg tror ikke, der skal ret meget indenbords, før man kan mærke det,« afslutter Jonas Gregaard med et smil.

Du kan følge årets Tour de France i B.T.s liveblog LIGE HER.