Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tour-starten i København nærmer sig, samtidig med at flere ryttere er blevet ramt af corona i Schweiz Rundt.

Det får den norske stjerne Alexander Kristoff, der kører for Intermarché-Wanty-Gobert Matériaux, til at frygte deltagelsen i årets Tour de France.

»Det er svært at undgå det nu (at blive smittet, red.). I så fald kan Tour de France ryge. Det er en risiko for alle ryttere,« siger han til TV 2 Norge.

Den 29. juni – kun to dage inden Tour-starten – vil alle de deltagende hold i Touren blive præsenteret i en parade gennem de københavnske gader.

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

De 176 ryttere skal starte ruten på Islands Brygge og ender i Tivoli med over 10.000 gæster. Indtil videre fortsætter arrangementet som planlagt, men ved Schweiz Rundt har coronaen altså taget til.

Det betød, at storholdet Team Jumbo-Visma torsdag trak sig fra løbet, da flere ryttere var blevet smittet. Også Adam Yates, Cees Bol samt danskerne Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen trak sig samme dag.

Fredag modtog danske Mikkel Bjerg en positiv coronaprøve og måtte trække sig sammen med flere andre hold, heriblandt Bahrain Victorious, Alpecin-Fenix, UAE Team Emirates.

34-årige Alexander Kristoff fortæller, at de er gået tilbage til de gamle forholdsregler, men at der ikke er meget at stille op.

Trods to negative testsvar blev en fra hans team sendt hjem med coronasymptomer, grundet de ekstra skrappe tiltag.

Schweiz Rundt afsluttes søndag med en enkeltstart på over 25,6 kilometer.

Her skal Jakob Fuglsang kæmpe for en podieplads, efter han lørdag smed føringen til Sergio Higuita, der nu er ny mand i førertrøjen og Geraint Thomas, der er nummer to i klassementet.

Andre læser også