Wow – hvad var vi lige vidner til? Et øjebliks uopmærksomhed var nok til at gøre en rundtosset og bims i hovedet, da favoritterne gav os et stort show på grusunderlaget. Det ene højdramatiske udspil tog det andet, og Jonas Vingegaards hold viste sig at være sin vægt værd i guld.
Herunder får du B.T.s dom fra den hæsblæsende niende etape af Tour de France, som blev vundet af Anthony Turgis.
Hvornår har vi sidst set Fuglen så flyvende? Ja, det kan vi ikke huske på stående fod.
Men feltets ældste rytter holdt sig til hele etapen og – vigtigere endnu – ude af tekniske problemer og kunne pludselig se sig selv med i en ekstremt stærk gruppe ved siden af blandt andet Mathieu van der Poel og et muligt stort resultat i horisonten. I sidste ende rakte det til en 14.-plads.
OL-medaljevinderen og resten af den stærke gruppe kørte hjernerne ud for at få kontakt til frontgruppen, og selvom motorerne var voldsomme, så var det for ambitiøs en mission for Fuglsang og co.
Men det gør ingenting.
Fuglen kører måske karrierens sidste Tour de France, og det er en sand fornøjelse at blive mindet om, hvor høj klasse manden med de to monumenter stadig besidder.
Og så kan vi ikke lade være med at ærgre os lidt over, at Fuglsang aldrig har slået sig løs på etaper som denne, som han åbenlyst mestrer til fulde – fordi han enten har kørt klassement eller været løjtnant.
Husk bare Fuglsangs arbejde for Vincenzo Nibali på brostensetapen ved Touren i 2014.
På én af de slags etaper, hvor et helt Tour de France kan tabes, viste Jonas Vingegaard, at han også kan tæmme gruset, at formen er opadgående, og at han kan regne med sit hold, når lokummet brænder. Men nøj, hvor kunne det være gået gru(s)eligt galt, da først en ilter belgier og siden en slagkraftig slovener satte fut under årets mest frygtede etape i feltet.
Med 80 kilometer (!!!) til mål overraskede Remco Evenepoel med et monsterhug på de hvide grusveje, og et minut senere sad klassementets tre førende folk foran feltet. Imponerende lukket af Tadej Pogacar, men endnu stærkere af danskeren, som efter en defekt var installeret på (den relativt lave) Jan Tratniks cykel.
Værre så det ud, da Tadej Pogacar med lidt under 20 kilometer til mål i en røgsky trådte speederen i bund, men med eminent holdarbejde og amerikanske hestekræfter fra Matteo Jorgenson, fik Vingegaard krabbet sig tilbage til sloveneren, som opgav at fortsætte angrebet med Visma-duoen på slæb.
Det var tydeligt, at Visma – Lease a Bikes indstilling til etapen var defensiv. Det handlede om at følge med Tadej Pogacar, og forsvaret blev udført til punkt og prikke. For sloveneren forsøgte desperat at dræbe Jonas Vingegaards Tour-chancer i gruskaosset med de mange slovenske stik – men Visma-panseret hold hele vejen til mål.
Popularitetskonkurrencen vinder Vingegaard næppe, da rock’n’roll-cykelromantikerne allerede har travlt med at prygle danskeren for ikke at tage føringer i hverken det ene eller anden angreb. Det lever danskeren sikkert fint med, når han lægger sig på puden i aften.
Den danske overlevelsesmission lykkedes – og derfor er der status quo i klassementet, hvor Jonas Vingegaard fortsat ligger 1:15 efter Tadej Pogacar og 42 sekunder efter Remco Evenepoel.
Hallo – vi kan ikke helt høre jer?
For hvad har modstanderne af grusunderlaget at sige efter det cykelcirkus, vi lige har været vidne til? Sjældent har cykelløb været så levende og underholdende, som det var i dag.
Der blev angrebet til højre og venstre, og feltet blev splittet til atomer nærmest fra første pedaltråd, hvor det var decideret umuligt at finde hoved og hale i, hvem der sad hvor.
Vi hører modstandernes argumenter om uretfærdighed og tilfældigheder, men har også nemt ved at lukke ørerne for det, når Remco Evenepoel, Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard pludselig sad isoleret og angrebsivrige 75 kilometer fra mål.
Det blev et clusterfuck af forskellige løb i løbet, som hele tiden tog uventede drejninger og udviklede sig mere og mere sindssygt – og vi sluger det simpelthen råt!
Dramaet gjorde godt efter flere dage, hvor der skulle tylles litervis af kaffe for at holde sig vågen. En mindeværdig etape som i dag må lukke munden på en stor sjat af kritikerne.
Lad os håbe, at grus-succesen bliver gentaget!
Endelig gjorde løbet det svært for os at vælge en detalje at single ud fra etapen – for hvor skete der meget vanvid på de 200 kilometer!
Det mest groteske – hvis man altså kan pege på én særlig hændelse – udspillede sig, da feltets ryttere lavede en Chris Froome op ad Mont Ventoux i 2016 – og løb op ad det allerførste grusstykke på etapen.
Gruset i sektor 14 var placeret op ad en mur af en bakke, og rytterne kunne simpelthen ikke få hjulene til at tage fat i det løse grus, og så blev det at cykle som at ro uden årer – man kommer ingen vegne.
Det var et usædvanligt syn at se rytterne stå af i bunden af stigningen og sætte i løb med cyklen som sidevogn.
Er der en dag på løbet, hvor det ville være på sin plads at nyde et godt glas til pastaen, er det søndag aften.
Der kan ikke være nogen ryttere i det felt, der ikke har været helt i torvene på det dynamitbundt af en etape, vi har været vidne til på gruset.
Og derfor er det da også en kærkommen gave, at mandag byder på løbets første hviledag, hvor de mange spinkle kroppe skal renses bedst mulig for al dårligdom.
Så smid jer på massagebriksen, fyld et vinglas op til kanten og tag en slapper, lads – I kan sove tømmermændene ud i morgen.
1. Anthony Turgis – TotalEnergies
2. Tom Pidcock – INEOS Grenadiers ''
3. Derek Gee – Israel-Premier Tech ''
4. Alex Aranburu – Movistar Team ''
5. Ben Healy – EF Education-EasyPost ''
6. Aleksey Lutsenko – Astana Qazaqstan Team ''
7. Javier Romo – Movistar Team +0:12'
8. Jasper Stuyven – Lidl-Trek +0:18'
9. Biniam Girman – Intermarché-Wanty +1:17'
10. Michael Matthews – Team Jayco AlUla ''
44. Tadej Pogacar – UAE Team Emirates + 1:46'
45. Remco Evenepoel – Soudal Quick-Step ''
49. Jonas Vingegaard – Visma-Lease a Bike ''
Lyt og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:
