Der er næppe nogen, der kan huske onsdagens Tour-etape om en uge. Primært fordi de fleste nok faldt i søvn undervejs.

Efter 188 nærmest begivenhedsløse kilometer var det til sidst Wout van Aert (Jumbo-Visma), der fik kastet sit cykelhjul først over stregen i Privas.

De danske ryttere – pånær Kasper Asgreen – legede gemmeleg det meste af dagen.

Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop samt 3 ting, vi lærte:


Prisen som 'Dagens dansker' var igen i dag billigt til salg! Vi vælger at hylde ham, der udviste lidt 'courage' – vilje – til at sætte sig selv på spil. Det var Kasper Asgreen. Koldingenseren forsøgte indledningsvist at etablere et udbrud sammen med belgiske Thomas de Gendt (Lotto-Soudal), men da De Gendt åbenbart ikke havde i sinde at tage nogen føringer, droppede Asgreen projektet. Point for forsøget.
Karakter: 6

Foto: christophe petit tesson
Vis mere



Van-tastiske Wout
Det belgiske monster Wout van Aert kan det hele! Tirsdag smadrede han Ineos' bjerggeneraler op ad den sidste stigning, inden Jumbo-Visma-kollegaen Roglic tog sejren. Det var vel at mærke, mens de andre sprintere lå og sparede kræfter til onsdag 20 minutter længere nede ad bjerget. I dag havde det 25-årige kæmpetalent alligevel benene til at sætte de andre på plads i spurtfinalen. Van-vittigt!

Team Jumbo rider Belgium's Wout van Aert celebrates as he crosses the finish line to win the 5th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 185 km between Gap and Privas, on September 2, 2020. (Photo by Anne-Christine POUJOULAT / POOL / AFP)
Team Jumbo rider Belgium's Wout van Aert celebrates as he crosses the finish line to win the 5th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 185 km between Gap and Privas, on September 2, 2020. (Photo by Anne-Christine POUJOULAT / POOL / AFP) Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere



Det ku' Thomas ikke være Be Gendt
Hvad havde du egentlig regnet med, Thomas de Gendt!? At Kasper Asgreen ville være din chauffør hele vejen til målstregen, hvorefter du med dine friske ben kunne snuppe sejren til sidst? Nej, sådan spiller klaveret ikke. Når man kører på tandem, skal begge parter sgu pedallere, ellers kommer man ikke langt. Det kunne du ikke være bekendt, de Gendt!

epa08637171 Belgian rider Thomas De Gendt (L) of Lotto Soudal team in action during the third stage of the Tour de France over 198km from Nice to Sisteron, France, 31 August 2020. EPA/Sebastien Nogier
epa08637171 Belgian rider Thomas De Gendt (L) of Lotto Soudal team in action during the third stage of the Tour de France over 198km from Nice to Sisteron, France, 31 August 2020. EPA/Sebastien Nogier Foto: Sebastien Nogier
Vis mere

Zzz zzz zzz
Man kan ikke få tiden tilbage. Det faktum har de fleste sluttet fred med – men det kan godt nok være svært at acceptere, når man har brugt fem-seks timer på at se Tour-feltet motionistcykle sig igennem dagens etape. Underholdningsværdien lå lige under 'at se tøj tørre' og lige over 'botanikkursus for begyndere'. Man er en ekstremt stor cykel-afficionado, hvis man ikke – frivilligt eller ufrivilligt – tog sig ordentlig 'morfar' på sofaen under den etape. Det var så jammerligt kedeligt!

Foto: christophe petit tesson
Vis mere

Har Touren skudt sig selv i foden?
Årets Tour-rute er usædvanligt rig på barske bjerge og mælkesyre-eksplosive stigningsprocenter – og mange steder bliver årets løb markedsført som 'Den hårdeste Tour de France nogensinde'. Men noget kunne tyde på, at den hårde rute giver bagslag. Det virker, som om man har fået jaget en skræk i livet på rytterne, som ikke tør brænde unødigt krudt af – af frygt for ikke at holde hele vejen til Paris.

Nu må det være slut, Trek.
Nu må det være slut med Trek-Segafredos taktik med skiftevis at satse på Mads Pedersen, Jasper Stuyven og Edward Theuns i massespurterne. I dag fik Stuyven chancen, og han kunne overhovedet ikke gøre sig gældende. Ligesom Theuns heller ikke kunne det forleden. Det MÅ være danske Mads Pedersen – der i lørdags var millimeter fra spurtsejren i Nice – der køres for hver gang fremover!

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere