Desværre var tredje etape af Tour de France en forudsigelig en af slagsen.
Tidligt kørte et udbrud, der bestod af franske lykkeriddere og bejlere til den prikkede bjergtrøje, men det fik aldrig rigtig lang snor.
Etapen blev vundet af den australske supersprinter Caleb Ewan, mens en dansker næsten gjorde sit job til perfektion.
Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop – samt 3 ting vi lærte:
Det er ikke hans skyld, at holdkammerat Sam Bennetts ben syrede til på de allersidste meter – og gjorde, at Caleb Ewan kunne snuppe sejren med en hjulsbredde. Michael Mørkøv gjorde, hvad han skulle og afleverede sin irske holdkammerat i en perfekt position på de sidste 200 meter i Sisteron. Operationen lykkedes, men patienten døde. Op på jernhesten igen, Mørkøv!
Karakter: 7
Feltets nye rockstar
Touren har fået en ny rockstjerne og navnet, der kommer nu, kommer nok bag på de fleste: Jérôme Cousin. Med sit lange, svensker-agtige hockeyhår (ja, så er Sverige også nævnt i Tour-sammenhæng i år!), robocop-agtige briller og et fuldskæg, der siger spar to, pløjede han ensomt afsted i front i utallige kilometer under dagens søvndyssende etape. Han er utvivlsomt sejere og hurtigere på en cykel end din fætter.
Anthony Perez og Cofidis
Forestil dig, at du kører dit livs tredje Tour de France og står til at køre i den prikkede bjergtrøje dagen efter. Du er tilmed franskmand og har haft en kanon start på løbet. Men så ramler det hele, fordi du punkterer i spurten om bjergpoint og rammer din egen holdbil. Diagnosen lyder på et brækket kraveben og et exit fra løbet. Synd er det, men mon ikke du og dit hold også føler jer lidt dumme.
Ikke nok at blive nummer to
Mads Pedersen må være skuffet. Ret så skuffet endda. For efter en kanon første etape, hvor han var tæt på at torpedere sig selv i gult med sit flotte andenplads i spurten, valgte Trek-Segafredo at satse på Edward Theuns ved tredje etape. 'En skandale,' ifølge Rolf Sørensen. Bittert for den danske verdensmester og et dårligt valg af det amerikanske hold, da Theuns endte nummer ... seks!
Forvent mere torden og lynild
Touren er jo i år skubbet med to måneder på grund af en virus kaldet 'corona' (det ord er vi efterhånden SÅ trætte af!). Og at vi er i Sydfrankrig i starten af september og ikke i starten af juli, det har selvfølgelig sine konsekvenser. Vejrmæssige konsekvenser. Det så vi i dag, hvor himlen åbnede sig bulder og brag – og tæskede vand ned over Tour-feltet. De lokale hernede i Sydfrankrig siger, at det er meget typisk med eftermiddagsbulder i september. Så det kan feltet lige så godt vænne sig til.
Gaaaaaaaab
Feltet tog sig en ordentlig mandagsskraber – ja, det var lige før, at der bliver kørt hurtigere cykelløb hver dag på Amagerbrogade klokken 08.15. I startbyen fornemmede man også, at der var en fælles aftale om at køre på halv kraft i dag – og så lade holdene med massespurt-ambitioner få lov at slås om sejren i de sidste 10 kilometer. En klassisk transportetape ... dejligt for rytterne, gabende kedeligt for os andre. Heldigvis kan vi glæde os til bjerge tirsdag.
