Den mest dramatiske Tour de France i årevis nåede sin afslutning på smukkeste vis.
Efter tre mindeværdige uger rullede Tour-feltet ind i Paris til den ikoniske Champs-Élysées-etape, og her var der smæk for skillingen.
Og vi var så tæt på den helt store danske triumf – kun irske Sam Bennett forhindrede Mads Pedersen i at vinde verdens mest prestigefyldte massespurt.
Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop samt 3 ting, vi lærte.
Det er ikke en selvfølge, at en verdensmester ofrer næsten samtlige personlige ambitioner for at agere hjælperytter for en af sine holdkammerater. Men det gjorde Mads Pedersen for Richie Porte, der med danskeren som uvurderlig støtte kørte sig ind på løbets tredjeplads. Og samtidig lykkedes det for Mads Pedersen to gange at være centimeter fra at presse sig først over målstregen i en massespurt – senest i dag, hvor kun Sam Bennet kunne afvise Tyren fra Tølløse på verdens mest berømte målstreg på Champs-Élysées.
Karakter: 8
Poga-superstar
Hånden på hjertet – det var vel ikke mange danske Tour-seere, som lige kunne sætte ansigt på Tadej Pogacar før Touren. Men hold da op, hvor kender vi ham nu! Den 21-årige slovener tog ene mand kampen op mod Jumbo-Vismas mægtige og overlegne hold af lutter cykelstjerner. Men som i eventyrene overkom vores unge helt alle udfordringer og vandt i allersidste sekund den gule trøje og det halve kongerige. Tadej i agt – vi har fået en ny superstjerne.
Britisk bommert
Team Ineos plejer at eje Tour de France. Syv ud af de seneste otte Tour-udgaver er vundet af det tidligere Team Sky. Men måske har briterne simpelthen taget for let på opgaven i år? En halvsløj Egan Bernal skulle vinde verdens største cykelløb. Det skulle ske uden hjælp fra eminente Geraint Thomas, der til alles overraskelse blev vraget. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre. Status er, at det blev den værste Tour de France nogensinde for Ineos, der skal stramme sig gevaldigt an – og hente et par nye ryttere – hvis de skal bryde den dominans, som Team Jumbo-Visma, feltets nye stærke enhed, ser ud til at have sat sig på!
Tourens dansker: Tsunamien fra Strib
Søren Kragh Andersen, du vandt vores hjerter. To etapesejre skabt på egen hånd med et iskoldt overblik og to brandvarme ben. Som en cyklingens Jon Dahl Tomasson formåede Sunweb-rytteren præcis at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis lysten til at være en af verdens bedste cykelryttere mod forventning stopper, er der en plads åben til dig på hjerteafdelingen, for du har præcision som landets bedste kirurg – og så får du i den grad vores hjerter til at slå! Tak, Søren – 'Tsunamien fra Strib' eller bare 'RulleKraghen' – Du reddede vores Tour!
Karakter: 10
Tourens danske drivert: Thy-tonseren er kørt tør
Som den blodige guillotine på Place de la Concorde kom den åh så irriterende virkelighed og huggede hovedet af vores drømme om tiltrængt Tour-succes for Michael Valgren. Han lignede ellers en toptrimmet Thy-tonser af kaliber inden starten i Nice. Kindbenene stod skarpt, benene var bedre end nogensinde før, lovede den blonde hævner. Det var NU, to års tørke skulle viskes væk med et champagnebad fra podiet. Men goldenretriveren fra Thy leverede endnu en tandløs indsats med en 13.-plads på etapen til Lyon som bedste resultat. Valgren har verdensklasse – ingen tvivl om det. Men den har været gemt langt, langt væk i årets Tour.
Karakter: 3
En Tour til historiebøgerne
Masser af gange i løbet af de seneste årtier har vi fået franske rundture, hvor et suverænt hold har lagt låg på spændingen fra start til slut. Især Skys brutale jerngreb om løbet har gjort, at man som seer oftest havde glemt alt om Touren, så snart den sidste rytter var rullet over målstregen i Paris. Men årets Tour kommer til at sidde i os i lang tid! Corona-truslen, der hang som vægtklods i en silkesnor over løbet og truede med at aflyse det hele med et fingerknips. Søren Kraghs vilde dobbelttriumf, der næsten ikke var til at fatte. Og selvfølgelig – lørdagens enkeltstart, der var et surrealistisk og episk drama, som ikke bliver overgået i mange år. Vive le Tour!
Fuglsang, kom tilbage!
Med 'RulleKraghens' to etapesejre har vi som danskere fået mere, end vi kunne tillade os at forlange. Men én ting har vi som rød-hvide Tour-betragtere savnet – og det VIL vi have næste år. Vi skal have Jakob Fuglsang tilbage i Tour de France. Bjergetaperne er bare ikke det samme uden en dansk klatrer, vi kan sidde og huje og heje af – og af og til skælde ud på. Så Jakob, kom tilbage, du hører hjemme i de franske bjerge.
Danmark er Nordens Tour-nation – basta!
Det skabte dybe rynker i de rød-hvide pander, da Alexander Kristoff sejrede på Tourens første etape og udlignede til 19-19 i den dansk-norske etapekrig. Blev det denne sensommer, at Norge skulle skubbe Danmark af tronen som Nordens bedste Tour-nation? Nej, pyha! Heldigvis havde vi Søren Kragh Andersen, der med to forrygende sejre slog et hul ned til striksweater-nationen. Nordmændene, der tidligt i Touren havde været så kålhøgne, måtte bøje nakken og erkende, at der stadig er et stykke op til deres danske Tour-storebror.
