Danskerne tog hul på Tourens sidste uge ved igen at markere sig flot på en bjergrig dag i Alperne.

Som ventet fik et udbrud lov at sejle væk, men desværre manglede de to danske udbrudskonger Christopher Juul-Jensen og Casper Pedersen det sidste i finalen.

Til sidst var det tyske Lennard Kämna, der havde mest benzin i tanken – og han sikrede Bora-Hansgrohe en længe ventet etapesejr.

Her får du dommen over dagens danske præstationer, dagens top og flop samt 3 ting, vi lærte.



Det ... var ... dog ... imponerende! Ud af det blå stak den danske Tour-debutant Casper Pedersen pludselig af fra feltet og kørte op til dagens tidlige udbrud. Og her sad han med over flere grumme stigninger, og da udbruddet ramte den afsluttende kategori 1-stigning, var det danskeren, der satte sig forrest og ydede et forbilledligt arbejde for holdkammerat og udbrudskompagnon Tiesj Benoot. Det havde vi ikke lige set komme!

Karakter: 8

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere



Valle, Valle, Valle. Det gør så ondt! Vi havde håbet, troet, ja nærmest bedt til de højere cykelmagter om, at tirsdag dag var dagen, hvor det skulle lykkes. At vi skulle se golden retrieveren fra Thy bide sig fast i de andre udbryderkongers ben, hægte sig på, måske endda kæmpe med om sejren på den afslutning, der så ud til at ligge så godt til Michael Valgren. Men vi må nok erkende, at forventninger til Riis' blonde bandit har været lidt for høje. Men der er altså stadig 19. etape, Michael… Kom nu!

Karakter: 3


Kæmpe Kämna!
Tyskeren var i gang flere tæt på at blive ristet af Richard Carapaz op ad Montée de Saint-Nizier, men han holdt stædigt snor i ecuadorianeren. Og kort før toppen slog Lennard Kämna så selv et lille hul til sin konkurrent, og det blev afgørende! For tyskeren kørte en forrygende nedkørsel og stod ikke til at hente. En fortjent sejr til Kämna, der har været meget synlig i årets Tour – og en fortjent sejr til Bora-Hansgrohe, der har sat et stort og flot aftryk på løbet.

Foto: Benoit Tessier / Pool
Vis mere


Egan igen-igen
Dagens flop går for anden etape i træk til den forsvarende Tour-vinder, Egan Bernal. Colombianeren har udspillet sin rolle i det samlede klassement, og nu virker han som en helt slukket mand,der ikke rigtig har lyst. Han 'kunne' ikke følge med feltet – der ellers ikke havde travlt – og i stedet blev han filmet grinende nede ved sin sportsdirektør-bil. Det er sgu lidt uværdigt af den detroniserede konge. Vi havde forventet mere moral af Ineos-kaptajnen.

Cycling - Tour de France - Stage 16 - La Tour-du-Pin to Villard-de-Lans - France - September 15, 2020. Team INEOS Grenadiers rider Egan Bernal of Colombia before the start. Pool via REUTERS/Marco Bertorello
Cycling - Tour de France - Stage 16 - La Tour-du-Pin to Villard-de-Lans - France - September 15, 2020. Team INEOS Grenadiers rider Egan Bernal of Colombia before the start. Pool via REUTERS/Marco Bertorello Foto: POOL
Vis mere



Favoritterne tog en fridag inden helvede
Onsdag venter mareridtsetapen, der ender på monsterbjerget Méribel Col de la Loze – 21,5 kilometer med en gennemsnitlig stigning på 7,8 procent. Og det bjerg lå tydeligvis i baghovedet på top-10-rytterne, der tog det forholdsvist roligt på alle dagens tre stigninger. Så forventer vi altså også fyrværkeri fra start af i morgen, drenge!

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Julian Ala-elastik
Julian Alaphilippe, du er en gave til cykling, du er Frankrigs lys i cykelmørket. Men du kører til tider som et barn, der er med i sit første cykelløb. Gang på gang ser vi sidste års store overraskelse overvurdere egne evner. Pludselig eksploderer han efter selv at have angrebet. Eller lukker huller alt for stærkt, så syren sprøjter ud af øjnene, og drømmen om endnu en etapesejr forsvinder. Julian, du er cool, men du skal være lidt mere kølig!

Team Deceuninck rider France's Julian Alaphilippe rides with the escapees during the 16th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 164 km between La Tour du Pin and Villard-de-Lans, on September 15, 2020. (Photo by Marco Bertorello / AFP)
Team Deceuninck rider France's Julian Alaphilippe rides with the escapees during the 16th stage of the 107th edition of the Tour de France cycling race, 164 km between La Tour du Pin and Villard-de-Lans, on September 15, 2020. (Photo by Marco Bertorello / AFP) Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Ikke mere polka-pis
Virenque, Bahamontes, Van Impe. Den prikkede bjergtrøje klæder de store klatrere bedst. Men i år har bjergkonkurrencen været lige så dødssyg som en omgang mæslinger eller røde hunde. Den intense krig om den grønne trøje mellem Peter Sagan og Sam Bennett har sat en kæmpe dagsorden i årets Tour og stjålet al opmærksomhed. I den prikkede bjergtrøjer er fortsat … ja, undskyld … den halvuduelige klatrer, lykkeridderen Benoît Cosnefroy. Nu er Pierre Rolland á point, og Roglic og Pogacar ånder dem i nakken. Giv nu den trøje den kærlighed og opmærksomhed, den fortjener!

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere