B.T. i Frankrig: Den dag jeg fik personlig Tour-kommentering af Jørgen Leth

»Det er Jørgen,« lyder det ud af bilens højttalere, da jeg skøjter afsted på A40-motorvejen i de franske alper.

I flere dage har Jørgen Leth og jeg haft en aftale om, at vi skulle tales ved. Emnet er naturligvis Tour de France, og jeg har ringet den mangeårige cykelkommentator op, mens jeg kører fra startbyen Oyonnax til målet i Le Grand-Bornand.

Tour-feltet skal ud på 8. etape og køre 150 kilometer med fem kategoriserede stigninger, mens de tusindvis af biler, der følger verdens største cykelløb, skal køre 135 kilometer ad den såkaldte hors-course-rute.

»Det har været helt fantastisk. Et af de bedste Tour de France, jeg har oplevet. Der har været helt enestående etaper som den i går (fredag 2. juli, red.). Den var fantastisk, det var den altså. Enkeltstarten var også. Jeg synes, der har været nogle fremragende etaper. Lige nu ser det også meget godt ud,« fortæller digteren, filmskaberen, kommentatoren, forfatteren, og hvad man ellers kan kalde Jørgen Leth.

Han har ikke nogen tjans i anledningen af årets Tour de France, men han følger med og har jævnlig kontakt med sine gamle kommentatorkollegaer på TV 2. Dennis Ritter, Rolf Sørensen og så videre.

»Det er stadig lidt mærkeligt ikke at være i Frankrig. Men det lever jeg med nu. Det er ikke sådan, at jeg går og tænker på, hvor sørgeligt det er. Jeg er også blevet ældre, så det er ikke sådan, at jeg kan overkomme alt muligt. Der sker da noget lige nu,« siger Jørgen Leth, der tydeligvis følger med i etapen.

Og så får jeg en idé. Som sekunderne går, vokser den på mig. Kan jeg få danmarkshistoriens mest ikoniske cykelkommentator til at beskrive en Tour de France-etape med mig som eneste publikum?

Jørgen, jeg sidder jo i en bil lige nu, men du må da godt kommentere, hvis du vil? Jeg har nemlig ikke det store overblik.

Og nu skal du forestille dig de kommende svar læst op med Jørgen Leths karakteristiske stemme.

»Lige nu kan jeg se, at Wouter Poels ligger i spidsen. Det har han gjort, lige så længe jeg har set. Lige bag ham ligger en gruppe med en Jumbo-Visma-rytter. Jeg kan umiddelbart ikke lige se, hvem det er, ud over, at der er en gul hjelm og deres trøje. Men altså Wouter Poels ligger i spidsen, og det er vådt på vejen. Men det må du kunne se, dér, hvor du er,« beskriver Jørgen Leth.

Det har han fuldstændig ret i. Vandet fosser ned på vejene, og mine vinduesviskere er på overarbejde. Efter en dag med hede temperaturer fredag minder lørdag mere om en tur i vandland.

Jeg befinder mig pludselig i en absurd situation, hvor Jørgen Leth sidder og kommenterer Tour de France. For mig. Ingen andre. Som mangeårig cykelfan fortæller jeg ham selvfølgelig ikke, hvor stort jeg synes, det er. Det tør jeg ikke.

»Jeg synes, at det er fantastisk at se den nye generation af danske ryttere, der virkelig markerer sig. Jeg synes, at man skal passe på med at forlange mere af dem, end det de kan. Man skal ikke forlange, at Vingegaard straks kan tage den gule trøje, bare fordi han kører så godt,« mener Jørgen Leth.

»Men det er jo en hel generation af stærke talenter fra Danmark, det må jeg sige. Det bevæger også mig. Mere international er jeg trods alt ikke, end jeg godt kan anerkende en fremragende dansk indsats i det her løb indtil nu. Det må jeg sige.«

Jørgen Leth begynder at hakke i stemmen. Min bil har boret sig dybt ind i en alpetunnel, og dækningen er blevet dårlig. På vej ind i tunnelen krydser jeg fingre for, at forbindelsen vil holde.

Det gør den ikke.

Jeg beslutter mig for at holde ind ved den næste rasteplads. Det går ikke, at telefonen går ud, når Jørgen Leth sidder i den anden ende.

Få kilometer senere parkerer jeg den hvide bil, der formentlig er blevet skinnende ren af regnen, der stadig siler ned.

Jeg ringer ham op igen.

»Her ser vi Alaphilippe, ham kan jeg enormt gode lide. Han er en rytter efter mit hjerte, som tager chancen og skaber løbet. Ham kan jeg godt lide. Og nu ser man et billede af Valverde i profil. Ham beundrer jeg virkelig for hans sejhed, at han stadig vil være med. At han stadig vil køre sin chance. Det er skønt. Han er en af de store karakterer i løbet. Han kan ikke vinde noget, men han kører sin chance. Nu ser jeg Cavendish, ham er jeg mindre begejstret for.«

For blot et halvt år siden var supersprinteren Mark Cavendish dømt ude. Kun de færreste troede på, at han nogensinde ville vinde et løb igen. Nu er han kommet med i Touren på grund af et afbud og har vundet tre etaper.

Hans genfødsel har været en af årets største fortællinger.

»Det må man have respekt for, men personligt kan jeg ikke så godt lide ham. Jeg synes, han er en pralrøv. Jeg har mødt ham meget, og jeg kender ham. Okay, jeg synes, det er et flot comeback, han har lavet. Jeg kan godt forstå, at Brian Holm beundrer ham. Jeg kan ikke lide ham som type simpelthen,« fastslår Jørgen Leth og bringer en af sine kæpheste på banen.

»Jeg synes, at man skal have lov til at have sympatier. Det er et andet emne, jeg sommetider har bragt op med mine daværende kolleger, både Rolf og Ritter. Rolf har samme indstilling som jeg. Man må godt have favoritter selv, man må godt kunne lide nogle ryttere og være partisk i sin kommentering. Det synes jeg godt, man må. Den bemærkning vil jeg godt lige understrege.«

Der er skruet godt op for varmen i bilen, mens jeg sidder og kigger ud i det våde vejr og funderer over, at jeg ville ønske, at det her øjeblik først sent stopper.

»Nu ser jeg, at van Aert kører frem og øjner en mulighed for at lægge afstand til van der Poel. Det kunne man godt tro, når han i den grad sætter sig forrest og sætter farten lige nu. Ham kan jeg godt lide, van Aert.«

Jeg ville egentlig gerne have Jørgen Leth til at sige noget mere om Cavendish. Han understreger den 36-årige rytters trofasthed over for løbet, men bevæger sig hurtigt over i kommenteringen igen.

Om det er, fordi han ikke er vild med Cavendish, eller fordi han bliver distraheret af løbet, kan jeg ikke lure.

»Wout van Aert er meget opmærksom på muligheder for at slå til i dag. Og måske også erobre Roglics plads på holdet simpelthen. Nu ser vi, hvordan Vingegaard reagerer.«

Vil du ikke sætte nogle ord på Vingegaards Tour indtil videre?

»Jeg er rigtig vild med ham. Jeg synes, at han har en fantastisk stil. Han har de to store evner, som i det lange løb kan gøre ham til en vinder, også i etapeløbene. Det er, at han er rigtig god til enkeltstart. Det har han jo vist. Helt fantastisk god. Og han er en rigtig oplagt bjergrytter. Det er meget lovende.«

Tror du, han kan ende i top-10?

»Det tror jeg faktisk, at han kan. For det har han allerede vist. At han kan blande sig i de mest dramatiske etaper. Han har chancer, når det bliver rigtig hårdt i bjergene. Det har han vist. Han er en etapeløbsrytter. Det er helt tydeligt med den type, han er. Den måde, han kører på. Det er rigtig godt.«

For første gang i historien er hele 11 danske ryttere udtaget til Tour de France.

Der er rigeligt at nævne og rose, men Jørgen Leth giver det et forsøg, da jeg spørger ham ind til det.

»Kasper Asgreen kan enhver se er en kommende stor rytter. Han har allerede vist sine evner og sin lyst til at blande sig, han sætter ikke sit lys under en skæppe. Det gør han ikke, og det skal han heller ikke, fordi han har så store evner. Jeg synes også, at Magnus Cort er en fantastisk rytter at have med.«

»Det bid, han har efter en hård etape som i går (2. juli, red.), hvor han alligevel spurter sig til en god placering. Typisk for ham. Ham kan jeg godt lide, og jeg kan også godt lide hans køretemperament. Jeg kan også godt lide Bjerg for den måde, han loyalt har støttet Pogacar på. Det må jeg sige er meget flot. Meget flot,« fastslår Jørgen Leth.

»Jeg vil bare advare mod, at man giver dem for store roller på forhånd i medierne, at man forventer for meget af dem. Det er i øvrigt et fantastisk landskab, vi kører igennem her. En smal, rivende flod iblandt store bjerge- og klippeformationer. Det er helt vildt. Helt vildt. Nu ser man rytterne igen. Jeg fortæller det, fordi du siger, at du ikke kan se det.«

Du skal endelig fortælle alt det, du vil. Det er en fornøjelse, Jørgen!

»Roglic er nu faldet helt bagud (han er udgået siden, red.). Det er en bekræftelse af, at han ikke er der i år. Det er frygteligt. Jeg kan ikke undgå at blive rørt over det. Jeg synes, at cykelsporten er en meget emotionel sport, hvor man altid har følelserne med.«

»Jeg kan da ikke undgå at føle sympati for Roglic og medlidenhed med ham. Det vil jeg sige.«

Årets Tour de France har budt på et væld af fantastiske dage. Fredagens etape på 250 kilometer var en oplevelse, hvor rytterne kørte i mål fuldstændig udmattede efter en lang kamp på cyklen i solen.

»Det var en historisk dag, hvor det halve felt brækkede fri af de andre. Og så det, at den absolutte favorit – jeg har absolut Pogacar som min topfavorit – blev fanget i en fælde, det synes jeg er fantastisk. At Tour de France kan udvikle sådan nogle historier midt i det hele, det kan jeg rigtig godt lide. Lige nu ser jeg Colbrelli, der kører i høj fart for at komme væk. For at skabe en chance måske, den italienske mester. Jeg kan ikke gennemskue, hvad han vil.«

For Jørgen Leth har starten været så vellykket, at Tour de France »overgår sig selv«.

De seneste mange år, hvor den legendariske lyriker kommenterede Tour de France på TV 2, har løbet været stordomineret af Ineos, som blev klandret for at køre konservativt med snuden nede i deres cykelcomputere og watt-tal.

Men der er sket noget siden.

»Det er en forvandlet cykelsport på mange måder, til det bedre. Det synes jeg faktisk. Jeg vil godt sidde og kommentere det nu, som det er, med alle de karakterer, der er. Det er meget mere broget, meget mere afvekslende og meget mere dramatisk på sin måde. Med så mange ryttere, der føler, at de har chancer i løbet og er i stand til at omsætte deres forhåbninger til nogle meget, meget skønne angreb. Det kan jeg godt lide,« siger Jørgen Leth, inden han kommer med en erkendelse.

»Jeg kunne godt tænke mig at sidde og fortælle de her historier og fortolke dem. Det kunne jeg godt. Bestemt. Det må jeg indrømme. Det kunne jeg godt tænke mig. Men nu nyder jeg også at kunne snakke med nogen, der er vilde med cykelsport for eksempel som du. Det er meget rart.«

Jeg konstaterer dog hurtigt, at kommenteringen stadig sidder dybt i ham.

»Nu så jeg, at Miguel Ángel López havde et teknisk uheld og er kommet på cyklen igen. Jeg ved ikke, om han styrtede. Det tror jeg ikke, han gjorde. Han ser rask ud. Men han er kommet på cyklen, og han skal nok have assistance for at komme op.«

Efter godt 40 minutter sammenlagt afbryder Jørgen Leth og jeg samtalen.

Jeg tænder bilen og suser afsted mod pressecenteret, der ligger cirka 100 kilometer væk.

På vej dertil misser jeg en afkørsel, der koster mig en omvej på en halv time.

Jeg når kun lige akkurat ind i pressecenteret, før Dylan Teuns fra Bahrain Victorious kører alene over målstregen.

Nu har jeg for alvor travlt. Men den gamle kommentator lever stadig.