Aldrig nogensinde før har der været så mange spørgsmål omkring Jonas Vingegaard til en Tour-start. Jeg var også selv meget i tvivl.
Men lørdag endte med at være en perfekt dag for vores danske Tour-vinder. Hans hold så godt ud, Wout van Aert så bedre ud end forventet. Det havde jeg ikke regnet med, men det er altsammen positivt for den regerende Tour-vinder.
Fredag var jeg lidt efter Jonas, fordi jeg savnede nogle konkrete svar. Hvad vil han egentlig opnå til Touren? Hvad er han her for? Men de svar, han ikke har givet os rent verbalt, gav han os på landevejen. Særligt sidst på etapen, men det vender vi tilbage til.
Nu er jeg ikke længere i tvivl. Jonas er her for at køre klassement. Jonas så god ud, han hold gik frem og tog kontrol. Pointen med det var ikke at risikere noget og give Jonas ro, og det er godt for ham. Det var helt rigtigt kørt af Visma, og han får noget moral af det, samtidig med at holdet sender et signal. Han må være rigtig glad.
Jonas kan lægge alt det andet fra sig nu. Slut med at sige, at han bare er glad for at være her. Den køber vi ikke længere. Han er her for at køre efter et resultat. Det er tydeligt at se.
Måske han ikke er stærk nok, når det virkelig gælder. Men det er en anden sag.
Tilbage til finalen på etapen, hvor jeg så det vigtigste signal overhovedet fra Jonas og Visma. Danskeren sendte sin holdkammerat Matteo Jorgensen frem for at føre. Det betyder, at Jonas er klar. Ellers havde han ikke gjort det.
Pogacar testede også feltet af, da han gik frem med sit hold og lagde pres på i starten. Rimelig hurtigt indså han bare, at det ikke var i lørdag, han kunne gøre forskellen. Intelligent og afventende.
Søndag er jeg mere bekymret for Jonas. Det er en stor test, meget større end lørdag – og jeg forventer fuld offensiv af Pogacar, hvor UAE kontrollerer og kører ham i position til et angreb.
Jonas skal bare følge Pogacar og være beskyttet af sit hold. Være klar, når han angriber. Den er vigtig for Jonas. For Pogacar kommer til at angribe.
Jeg ved ikke, om sloveneren har lyttet til Jonas’ interviews. Danskeren lyder som en mand, der er lidt usikker. Han virker meget emotionel, og der ligger noget følelsesmæssigt i det, som kan være en usikkerhed.
Det er ikke sikkert, at den er det. Men det kan være. Hvis jeg var Pogacar, ville jeg udnytte det. Ja, det er kynisk. Alle kneb gælder. Det er Tour de France.
Til sidst vil jeg gerne knytte en kort kommentar til Romain Bardet, der kører Tour de France for sidste gang, men kører sig i den gule trøje for den første.
Det varmer mit hjerte at se ham vinde. Han har altid været en af mine favoritter. En, som jeg gerne ville have haft på mit hold. Jeg synes, han er en fascinerende rytter – og når han kører, som han gjorde lørdag, så er han fed.
Han er ikke i samme form, som han var engang. Men han gjorde det med hjertet. DSM lavede et mesterstykke. Det er sådan noget, jeg kunne finde på med mit hold.
Hør B.T.s udsendte - og Bjarne Riis - diskutere alt om Touren i det seneste afsnit af 'Touren på Bagsædet' - optaget direkte fra feltets slipstrøm!
Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: