Hvis jeg havde været Jonas Vingegaards sportsdirektør efter den fuldstændig fabelagtige etapesejr, havde jeg sat mig ind på hans værelse om aftenen, når vi ramte hotellet.
Egentlig ville jeg bare være stille. Sidde og kigge på ham. Fornemme stemningen. Fornemme ham. Efter 20-30 sekunder, ville jeg begynde at smile.
Jeg ville spørge: ‘Jonas. Hvad føler du? Var det en god dag?’ Og så høre lidt, om han har noget på hjerte. Jeg ville fortælle ham, at det her var et gennembrud. At det var vildt.
Herfra ville jeg sige til ham, at nu tager vi et par stille dage, hvor vi stille og roligt lægger den rigtige strategi til bjergetaperne i Pyrenæerne, der kommer i weekenden.
Selve planen ville jeg ikke gå så dybt ind i. Det ville jeg først begynde at tale om torsdag, hvor vi til gengæld overvejer præcis, hvad vi skal gøre. For nu tror jeg for alvor på, at vi har muligheden for at vinde Tour de France. Men det kræver, at vi gør det rigtige.
Som noget af det sidste ville jeg fortælle ham, at han kan være stolt af sig selv. For det han præsterede var exceptionel verdensklasse.
Da jeg fulgte Tour-etapen fra sofaen hjemme i Vejle, havde jeg svært ved at sidde stille. Vi fik hele pakken. På samme tid fik vi fredags-, lørdagsslik og søndagsbrunch.
Jonas kørte fremragende. Det er fuldstændig vanvittigt, det han gør. Han er en sej satan. Selvom han bliver sat af Tadej Pogacar, går han ikke ned med flaget.
I princippet er det game over, da Pogacar stikker. Men han må gå sukkerkold, når han går fra at være så god til at blive så tung en diesel. Jeg har i hvert fald ikke andre umiddelbare bud.
Pogis jetfuel hørte op – og det sagde noget om hans hold, UAE. De er ikke dygtige nok endnu. For Tadej Pogacar er selvfølgelig god nok til at vinde.
Den etape onsdag, den skal han snuppe. Han skal næsten have det hele afgjort. Men hans og UAEs svaghed er, at de ikke er dygtige nok på de små detaljer i forhold til kost. Der er Visma et skridt foran.
Jeg har faktisk en lille lommeteori om, hvad der kan være sket med manden i den gule trøje på etapen. Uden at tage noget fra Jonas’ vanvittige præstation, så er det ikke ham, der vender det. Det er Pogacar, der kommer tilbage i hovedet på ham. Pludseligt siger det: pluf – og så lukker lyset for Pogi.
Kort efter Vingegaards rival stikker op ad Puy Mary Pas de Peyrol, skrider hans baghul lidt ud på nedkørslen. Der tror jeg, at han får et adrenalinchok. Når den slags sker, brænder man sine sukkerstoffer helt vildt af.
Det kan være det, der pludseligt skete – og så går det stærkt med at brænde depoterne af. Han fik i hvert fald brændt sit fuel af med ét.
Til gengæld er det gode, at Jonas holder niveau, selv på stigningen efter han er blevet sat. Den, hvor han henter Pogacar. Jeg har sagt det fra starten og siger det gerne igen: Det afhænger af Pogi, om Jonas vinder Touren.
Får Pogacar ikke dage, som den han havde onsdag, så kan han ikke slås. Får han for mange, så kommer Jonas og tager ham.
Jeg har tænkt på, hvor vild en krop han har, Jonas. Hold nu op, hvor er han tynd. Det er helt ekstremt, så trimmet han er. Indimellem tænker jeg på, om knægten får nok at spise. Men det må han jo gøre. Det er ikke dem, der laver fejl, som den vi mistænker UAE og Pogacar for at lave.
Nu gælder det om én ting for Jonas: Pogi skal sættes under pres, mens der stadig sidder Visma-hjælperyttere med.
Det er selvsagt ikke en smal sag, når UAE er så meget stærkere i bjergene. Men Visma skal gå efter at lave en eksplosion på noget, der minder om det næstsidste bjerg, for at få Pogacar op i det røde felt. Det var lidt sådan, jeg tænkte, at jeg skulle slå Indurain i sin tid.
Jeg vidste, at han kunne køre 20-30 minutter op af et bjerg – derfor skulle jeg sætte ham under pres på det næstsidste. Det var min taktik. I sidste ende var det jo ikke ham, der skulle slås, og så måtte jeg køre på en anden måde. Men det var sådan, jeg havde forudset det.
Jeg tror også, det er sådan, Jonas skal se den. Han er nødt til at tage brodden af Pogi udefra. Han skal ikke sidde på hjul længere nu. I stedet er han nødt til at bruge sine holdkammerater.
Du kan høre Bjarne Riis' ord til Jonas Vingegaard som sportsdirektør i det nyeste afsnit af B.T.s podcast 'Touren på Bagsædet.' Lyt og følg podcasten på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:
Han er genfødt! Det lignede et afgjort Tour de France, men Jonas Vingegaard ville det anderledes. Med et comeback, man i generationer vil tale om, hev danskeren årets første rød-hvide etapesejr i hus, og så begyndte ALLE at græde. Men gik Tadej Pogacar 'bare' kold, og hvem vinder Touren nu? Hør de ærlige analyser fra Bjarne Riis og Johan Bruyneel, og få svaret, når Magnus Cort stillet et direkte spørgsmål til en overrasket Wout van Aert. Vi skal også forbi bøfkødskongen Kim Andersen - og hvorfor er Remco Evenepoels kæreste egentlig så sur? Bliv meget klogere her! Podcasten er sponseret af Airtox
Del: