Han kunne ikke lade være med at grine, da han fik spørgsmålet.
For efter den danske cykelstjerne Kasper Asgreen torsdag vandt 18. etape af årets Tour de France, var der ét spørgsmål, der pressede sig en smule på.
Danskerens Quick-Step-holdkammerat Michael Mørkøv havde nemlig for første gang muligheden for at teste sig selv af i en spurt, siden holdkammeraten og supersprinteren Fabio Jakobsen udgik af løbet.
Den mulighed blev dog ødelagt af det lille udbrud, der – med Kasper Asgreen i spidsen – på mirakuløs vis holdt hjem.
Men den glippede mulighed gjorde dog på ingen måde Mørkøv irriteret.
Tværtimod.
»Haha! Nej, det tror jeg ikke,« grinte Kasper Asgreen højlydt på det efterfølgende pressemøde, da B.T. med et smil spurgte ham ind til, om den glippede mulighed havde gjort Mørkøv bare en lille smule sur.
Og nede ved holdbussen var det da også kun en storsmilende Michael Mørkøv, der efterfølgende kom ud til pressen for at sætte et par ord på holdkammeratens triumf.
»Kasper har taget karrierens største sejr. Og det er ham vel undt. Han har været sat tilbage flere gange af en skade, og han var ude det meste af sidste sæson. For en rytter som ham er der faktisk et vist pres på fra holdets side af, så det er en kæmpe lettelse,« lød det fra Michael Mørkøv.
Kasper Asgreen vandt torsdag sin første etapesejr i Tour de France nogensinde.
Men blot få dage forinden var danskeren faktisk dybt, dybt ulykkelig.
Det kan du læse meget mere om LIGE HER.