Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det bliver en kamp mod uret for Tour de France-rytterne på dansk jord. På alle måder.

Det smådrypper allerede – og et faretruende uvejr er på vej mod København.

Det vil med al sandsynlighed ramme hovedparten af ryttere, der kører ud på den 13 kilometer lange enkeltstart.

»Der er en koldfront med skyer og regn på vej mod København. På forsiden af det trækker et område med regn og tordenbyger,« siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

Jonas Vingegaard prøvekører første etape af Tour de France – i selveste København! Sallingboen har starttid 16:42, og spørgsmålet er, om han kan undgå det uvejr, der er på vej mod hovedstaden.
Jonas Vingegaard prøvekører første etape af Tour de France – i selveste København! Sallingboen har starttid 16:42, og spørgsmålet er, om han kan undgå det uvejr, der er på vej mod hovedstaden. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

»De rå prognoser giver os 10 til 15 millimeter til København. Men nogle områder vil få noget mindre, nogle mere. Det kan godt risikeres, at vi kommer tæt på skybrud nogle steder.«

Varslet om dårligt vejr på vej mod den historiske Tour de France-start i København har været kendt hele ugen.

Derfor har holdene givet deres favoritter starttidspunkter så tidligt som muligt – det gælder også for Jonas Vingegaard, der kører ud på ruten 16.42.

»Han kommer nok til at få det det første regn sidst på ruten. Men det er svært at sige præcis – om det er 16:42 eller 17:30, det begynder,« forklarer Klaus Larsen.

Rytterne prøvekører ruten inden fredagens enkelstart.
Rytterne prøvekører ruten inden fredagens enkelstart. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Værre ser det altså ud for rytterne, som begynder senere.

»Jeg forventer, at det for alvor når til København ved 17-18-tiden. Vi har også en risikomelding for København fra 18 og frem med torden og skybrud.«

Også vinden – som kan være den afgørende faktor på en enkeltstart – ser ud til at ændre sig, mens rytterne én efter én bliver sendt af sted fra Nørre Farimagsgade til Rådhuspladsen.

»Lige nu har vi en søndenvind på 4 til 5 meter i sekundet. Men når koldfronten nærmer sig sidst på eftermiddagen, drejer den over i vest. Hvis der kommer tordenbyger, kan det trække vindstød med sig på op til 10 til 12 meter i sekunder. Hård vind.«

Se starttiderne for danskerne, etapefavoritterne og stjernerne, der kæmper om den samlede sejr, LIGE HER.

Andre læser også