Torsdag morgen kunne et fransk medie beskrive, at gårsdagens etapevinder, Caleb Ewan, har haft indbrud på sit hotelværelse i nærheden af Toulouse.

Og før starten på 12. etape kunne Lotto-Soudal-rytteren Roger Kluge så bekræfte, at politiet onsdag havde været på deres hotel.

»Jeg har det okay. Jeg fik ikke noget stjålet, men vores fotograf mistede noget. Jeg så politiet i lobbyen i går aftes, og jeg vidste ikke, hvad der foregik, men i morges fandt vi så ud af, at nogle var brudt ind,« fortæller han til B.T.

Ifølge det franske medie La Depeche blev både Caleb Ewan og TIm Wellens udsat for indbrud på The Holiday Inn Blagnac i nærheden af Toulouse.

Caleb Ewan før starten på torsdagens etape.
Caleb Ewan før starten på torsdagens etape. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

Men den del kendte tyske Roger Kluge ikke noget til.

Holdet virkede før dagens startrolige, og Roger Kluge afviser også, at det har påvirket rytterne synderligt. Alligevel er det aldrig sjovt, forklarer han.

»Det er trist for fotograferne, men jeg tror stadig, han har et enkelt kamera, så han kan stadig tage nogle billeder. Men det er selvfølgelig ikke rart at gå i seng på,« siger han.

Lotto-Soudal har ikke meldt noget ud på deres hjemmeside eller sociale medier, og hotellet har ligeledes ikke ønsket at kommentere sagen over for La Depeche. .

Tim Wellens i prikker havde også uønsket besøg på sit værelse.
Tim Wellens i prikker havde også uønsket besøg på sit værelse. Foto: GONZALO FUENTES
Vis mere

Ifølge det franske medie er der blevet stjålet værdier for op mod 50.000 euro, svarende til 373.000 kroner.

Ud over Lotto-Soudal boede både Cofidis og Groupama-FDJ på hotellet forud for 12. etape.

Torsdag kan Tour de France-rytterne se frem til bjerge, når feltet for første gang rammer Pyrenæerne.

Du kan følge etapen på bt.dk fra klokken 14.30.