Bølgerne gik højt hos Søren Kragh Andersen og resten af Team Sunweb-mandskabet efter søndagens holdtidskørsel.

Tour-danskeren mente, at holdet lavede en 'amatørfejl' mod slutningen, og han måtte køle ned, før han kunne gå ind i bussen. Dagen derpå er luften nu renset.

»Vi lavede en god evaluering af det, der skete i går, og næste gang der kommer et holdløb, så prøver vi at gøre det bedre,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Det er også lovligt at være skuffet, og det var vi allesammen. Vi fik vendt det hele, og nu er vi videre.«

Team Sunweb endte på en fjerdeplads ved søndagens holdtidskørsel, men alligevel var skuffelsen tydelig hos den 24-årige dansker. Alligevel var Søren Kragh Andersen altså skuffet over, at tiden ikke blev endnu bedre.

Det var særligt den tyske Sunweb-rytter Nicklas Arndt, der fik en hård medfart af både Søren Kragh Andersen og irske Nicholas Roche.

De mente, at han lavede en alt for hård føring, der smadrede de andre og endte med at koste dem tid.

Men efter en god evaluering viser det sig – ifølge Arndt selv – at han ikke havde part i skylden.

Foto: Claus Bonnerup
Vis mere

»Vi fandt ud af i evalueringen, at det ikke var min fejl. Det handlede om miskommunikation, og vi skal bare sørge for at fikse det til næste gang.«

De virkede ret sure på dig. Hvordan var det?

»Det handlede ikke om, at vi var sure på hinanden. Vi var bare ikke tilfredse med vores holdtidskørsel. Vi fandt flere fejl i evalueringen, og dem skal vi rette til næste gang. Alt er godt nu.«

Mandag kører Tour de France-feltet køre en 215 kilometer lang kuperet etape. Husk, at du kan følge den LIVE på bt.dk.