Den 82-årige cykelkommentator skal lave en videopodcast fra det franske etapeløb for en fransk bilfabrikant.

Den mangeårige Tour de France-kommentator Jørgen Leth kommer også i år til at dække det franske cykelløb fra nærmeste hold.

For tre måneder siden kom det frem, at TV2 ikke ville sende ham til Frankrig. Men nu har den legendariske Tour-stemme fundet en anden, der vil sende ham sydpå for at følge etaperne – nemlig Citröen.

På et pressemøde mandag fortæller 82-årige Leth, at han dagligt skal sende en videopodcast med den franske bilfabrikant som sponsor.

»Jeg skal ned til det i år alligevel. Der har været forskellige interesserede, så jeg har skullet tage stilling til forskellige muligheder. Min søn Asger og jeg har valgt at gå med Citröen,« siger Jørgen Leth.

»Vi skal ikke være på selve ruten, vi skal være i nærheden af den og fortælle om den,« forklarer han.

Genlæs LIVE-bloggen herunder.

/ritzau/