En rigtig lortedag. Intet mindre.

Jeg er bitter over, at det er gået, som det er. Jeg fejlede ved ikke at sidde rigtigt, og så sørgede jeg ikke for at have nok holdkammerater omkring mig.

Vi har lavet nogle fejl som hold, som ender med at koste os dyrt. Det var lige nøjagtigt, som det ikke skulle være, og vi tabte for meget tid på en dag som i dag. Vi havde undgået det, hvis vi sad rigtigt med holdet. Det må bare ikke ske.

Jeg kom i mål et minut og 40 sekunder efter folk som Thomas, Bernal og Quintana, fordi vi tog den lange vej rundt i en rundkørsel. Det gjorde, at jeg sad for langt tilbage, da det splittede. Fordi jeg tog den lange vej rundt, mistede jeg en masse pladser i feltet, og så begyndte EF vist nok at forcere oppe foran.

Længere henne på ruten havde vi soigneurs, der stod med flasker til os. Vi blev derfor siddende i højre side, og kort efter sprang det hele i luften. Jeg sad lige nøjagtigt for langt tilbage, da det splittede, og så blev det en jagt indtil mål for at forsøge at komme op til de forreste.

Vi kom ret tæt på, og på et tidspunkt tænkte vi, at vi ville hente dem foran, hvis alle lige gav den en skalle hver, så vi kunne få lukket hullet. Det betød, at flere af vores holdkammerater ikke kunne køre med, og i bagklogskabets lys er det måske rigtigt, at det kunne have været en fordel at sidde i en større gruppe.

Vi har også haft en ude og rekognoscere ruten, som har givet os forkerte informationer. Det foregår sådan, at vedkommende sender informationer tilbage til sportsdirektørbilen omkring terræn, vind og vejr, som kommunikerer det videre til os.

Beskeden var den, at vi ville komme ud på store veje, hvor det var mindre farligt. Måske har forholdene været anderledes, da ruten blev rekognosceret, eller måske er hele beskeden ikke kommet videre til os ryttere. Sportsdirektørerne udvælger også, hvilke beskeder de synes er vigtige at udvælge.

Måske har jeg også været for dårlig som kaptajn, når det har gjaldt om at samle mine holdkammerater. Måske har jeg været for dårlig til at råbe efter dem i radioen: »Gutter, nu spænder i balderne og kommer op til mig,« når jeg har haft brug for dem.

Vi skal blive bedre til at sidde sammen, og der har jeg nok været for dårlig til at forlange, at vi sidder som et hold. Jeg kommer til at gå lidt mere til mine holdkammerater, og så vil jeg gentage det oftere, hvis vi ikke sidder rigtigt.

Men jeg forsøgte faktisk i morges ved at sige, at vi skulle prøve at sidde sammen for at kunne få en plads fra starten af etapen forholdsvist langt fremme i feltet.

Magnus Cort endte så med at lave en aftale med Michael Mørkøv og Deceuninck-Quick Step om, at jeg kunne sidde på hjul af deres tog, hvis Magnus hjalp med at føre.

Det aftalte vi, men det kom der sure miner over. Blandt andet Tim Wellens, der kom op og skubbede til mig og sagde, at han intet havde at tabe. Det var åbenbart lidt for smart til moderne cykelsport.

Nu skal vi have samling på tropperne under hviledagen. Ja, vi har lavet nogle fejl. Det skal vi lære af. Fra nu af skal vi blive bedre og så skal vi køre bedre som hold. Og være mere vågne.

Jeg skal også tage en beslutning om, hvorvidt jeg skal køre mere offensivt eller ej. Men jeg skal ud og finde noget tid for at kravle frem i klassementet.

Nu gælder det om at bevare roen og fornuften. Det nytter ikke noget at gå ud og lave et eller andet hjernedødt, fordi jeg tror, at jeg alene mand er stærkere end Ineos og Movistar, eller hvad de nu ellers hedder. Det gælder om at køre smart.

Touren er stadig lang, og der bliver længere og længere op til podiet. Men jeg er ikke klar til at kaste håndklædet i ringen, der skal mere til. Tidstabet skal bare begynde at blive til det omvendte, hvis det skal kunne blive til noget.

Forhåbentlig kan jeg vise, at jeg stadigvæk har den form, jeg havde tidligere på året, når bjergene kommer.

Det håber og tror jeg på.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Tour de France. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse klummen fra niende etape her.