Under dette års Tour de France var der ved holdbusserne et meget glædeligt gensyn hos Lotto-Soudal-bussen.

På besøg var nemlig den tidligere cykelrytter Stig Broeckx, der under Belgien Rundt for lidt over tre år siden kom i kollision med to motorcykler.

Lotto-Soudal-rytteren endte med at ligge i koma i knap fem måneder, før han vågnede op. Hurtigt var det klart, at han havde fået hjerneskader.

Men før 13. etape af årets Tour de France var den 29-årige belgier så for første gang ude for at besøge et etapeløb, siden den frygtelige ulykke i maj 2016.

Stig Broeckx var for første gang tilbage ved et etapeløb efter hans voldsomme ulykke under Belgien Rundt i maj 2016.
Stig Broeckx var for første gang tilbage ved et etapeløb efter hans voldsomme ulykke under Belgien Rundt i maj 2016. Foto: Facebook
Vis mere

Her var han blandt andet ovre ved sin tidligere holdbus for at hilse på ryttere og sportsdirektørere, der var meget glade for at se ham.

Stig Broeckx beviste dermed endnu en gang, at han har trodset alle odds, efter han vågnede fra sin koma.

Tidligere har både familie og læger været forbløffet over hans udvikling, efter han igen har skulle lære alt fra bunden - at bevæge sig, bruge sine muskler, spise og snakke.

Sidste år chokerede han så igen, da han stolt kunne fortælle, at han havde gennemført en 40 kilometer lang cykeltur. Det kan du læse mere om lige her.