Der findes mange ansatte på et professionelt cykelhold.

Mekanikere, massører, ryttere, kommunikationsfolk, sportsdirektører og læger.

Men hos det britiske storhold Team Ineos er der også en medarbejder ansat med en helt anden profession.

Det forholder sig nemlig sådan, at holdet nok er cykelverdenens mest stjernespækkede. Med stjerner følger opmærksomhed, og med opmærksomhed følger mennesker. Masser af mennesker.

Han står og passer på Geraint Thomas og de andre stjerner. Vagten på Team Ineos.
Han står og passer på Geraint Thomas og de andre stjerner. Vagten på Team Ineos. Foto: Frederik Gernigon
Vis mere

Derfor har Team Ineos ansat en mand, hvis profession minder mest af alt om en vagts. Han følger Ineos-stjernerne rundt i Frankrig.

Så snart presse og fans beynder at stå i ring omkring bussen sørger han for at sætte afspærring op, mens han står med sine solbriller på og holder øje med, at folk ikke kommer for tæt på.

Hver morgen skal samtlige af feltets ryttere op til indskrivning, hvilket typisk foregår nogle 100-meter fra bussen. Når det bliver stjernernes tur som f.eks. Geraint Thomas, sætter han i løb og følger stjernen op gennem menneskemængden og op til podiet.

Trenden har dog ikke bredt sig i feltet, da stillingen som vagt er noget usædvanlig at have på et cykelhold.