Den ekstreme varme har for alvor ramt Tour de France-feltet.

Det kræver derfor både vand, is og skygge, hvis man ikke skal føle, at man smelter. Men på 18. etape beviste hedebølgen så for alvor, hvor hedt det egentlig var.

I målområdet måtte brandvæsenet nemlig tilkaldes, fordi kablerne til tv-produktionen i den tekniske zone var begyndt at smelte.

Det fangede en kameramand, der efterfølgende lagde en video på Twitter.

Her kunne man rigtigt nok se, at en brandmand forsøgte at redde kablerne i det område, hvor kommentatorerne sidder.

Hedebølgen hærger da for alvor også det franske land, hvor temperaturene i løbet af etapen har været helt oppe og nærme sig de 40 grader.

Som cykelrytter er det derfor med at være grundig, hvis man ikke skal overophede i den bagende sol.

18. etape blev vundet af den colombianske Movistar-rytter Nairo Quintana, mens Julian Alaphilippe fortsat er i den gule førertrøje. Fredag venter endnu en varm tur i Alperne, og du kan følge etapen her på bt.dk fra klokken 13.55.