Hvorfor er det mindre hårdt at sidde på hjul?

Og hvad er de uskrevne regler for en cykelrytter, hvis man pludselig befinder sig i den situation, at man skal tisse?

Det svarer Jakob Fuglsang på i anden udgave af 'Cykling for dummies', som du kan se øverst i artiklen.

Og til det første spørgsmål er svaret egentlig ret simpelt.

Her sidder Deceuninck-Quick Steps ryttere på en lang række på hjul af hinanden. Lige som det skal være.
Her sidder Deceuninck-Quick Steps ryttere på en lang række på hjul af hinanden. Lige som det skal være. Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

»Du får læ. Det er ligesom at ligge på hjul i bil bag en lastbil. Man bliver suget lidt med og sparer lidt på benzinen. Det er lidt samme princip på en cykel.«

Når en cykelrytter kører en timelang etape, så skal der jo naturligvis gøres lidt af hvert. Også tisses og nogle gange det, der er mere omfattende. Men hvordan klarer man egentlig lige den?

»Jeg har heldigvis, 7-9-13, endnu aldrig været udsat for, at jeg i et løb har måttet stoppe for at lave stort. Men at pisse er der en lidt uskreven regel om, at man ikke lige gør det i vindretningen,« lyder det fra Jakob Fuglsang.

Jakob Fuglsang leverer hver dag klummer direkte fra Frankrig under hele Tour de France. Følg med på bt.dk.