'Man skal drikke, når man er tørstig.'

Det lyder simpelt, det der med at få nok væske, når man træner hårdt, som de professionelle cykelryttere gør.

I dagens Tour-anekdote fortæller Brian Holm om netop det med at få nok væske, når man træner og kører løb.

»Der har været talt og skrevet meget om væske, når man træner. Russerne forskede i starten af 1980'erne meget i ikke at drikke under træningen.«

Her er det Franciso Mancebo, der næsten forsøger at sluge en hel vandflaske.
Her er det Franciso Mancebo, der næsten forsøger at sluge en hel vandflaske. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»I slutningen af 1970'erne, starten af 1980'erne, der måtte vi aldrig nogensinde drikke under træningen for John Struve. Man skulle simpelthen vænne kroppen til ikke at få væske, når man trænede,« lyder det fra Brian Holm i videoen, som du kan se øverst i artiklen.

»På et tidspunkt trænede vi til Junior-VM i Mexico 1980, der måtte vi ikke få noget at drikke. Der var et parogfyrre grader. Vi trænede i ørkenen. Jeg kan huske, at Vagn Scharling besvimede. Så kunne vi få en tår sodavand,« fortæller han.

Tour de France 2019 er i gang, og B.T. har allieret sig med Brian Holm, der hver dag vil levere anekdoter, røverhistorier og andre små fortællinger fra sin lange karriere i cykelsporten. Følg med her på bt.dk.

Husk, at du kan følge Tour de France 2019 helt tæt på bt.dk, hvor vi hver dag følger etaperne live, kommer med fortællinger fra cykelløbet og går helt tæt på den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang, der hver dag vil komme med insider-historier fra det historiske løb.