'Man må aldrig nogensinde føle efter.'

Det lyder måske voldsomt, men det er ikke desto mindre, sådan det er for en professionel cykelrytter.

Det fortæller Brian Holm om i dagens Tour-fortælling fra den garvede cykelmand.

»Livets fejltagelse er, hvis man begynder at føle efter, hvordan man har det. Man må aldrig nogensinde føle efter.«

Under Tour de France 2019 leverer Brian Holm hver dag anekdoter og fortællinger fra sit liv som professionel i cykelverdenen.
Under Tour de France 2019 leverer Brian Holm hver dag anekdoter og fortællinger fra sit liv som professionel i cykelverdenen. Foto: Nils Meilvang Nils Meilvang
Vis mere

For cykling handler i virkeligheden om rigtig mange af de ting, man ikke har lyst til, men som man er nødt til at gøre, hvis man vil være bedst.

»Man er nødt til at træne 200 kilometer, når man ikke har lyst. Man er nødt til at tage ud, selvom det regner. Man er nødt til at gå sulten i seng, når man skal tabe sig,« fortæller Brian Holm i videoen, som du kan se øverst i artiklen.

For, som Brian Holm siger, er der 117 ting, man altid skal gøre, som man ikke har lyst til.

»Så den største fejltagelse, du nogensinde kan gøre, er at føle efter,« slår Holm fast.

Tour de France 2019 er i gang, og B.T. har allieret sig med Brian Holm, der hver dag vil levere anekdoter, røverhistorier og andre små fortællinger fra sin lange karriere i cykelsporten. Følg med her på bt.dk.

Husk, at du kan følge Tour de France 2019 helt tæt på bt.dk, hvor vi hver dag følger etaperne live, kommer med fortællinger fra cykelløbet og går helt tæt på den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang, der hver dag vil komme med insider-historier fra det historiske løb.