Det var nok de færreste, der i 1987 ville have troet, at serien Teenage Mutant Ninja Turtles (TMNT) ville køre i mere end 25 år. Der har været korte ophold i løbet af de mange år, men Leonardo, Raphael, Donatello, Michelangelo og deres sensei Splinter, er stadig at finde som tegnefilm på Nickelodeon og også i spilverdenen.
Denne gang har spillet ikke fået noget snørklet undertitel, men hedder slet og ret Teenage Mutant Ninja Turtles. Det samme navn blev brugt til seriens allerførste spil i 1989, og igen i 2003 for at markere starten på den 2. runde af den tegnede serie.
I 2013-udgaven venter der 15 levels, hvor du skal bekæmpe Shredders Foot Clan ninjaer, Krang og mange andre gamle kendinge som eksempelvis Baxter Stockman. Scenen er sat i New York, hvor du fra de højeste hustage, til de dybeste kloakker, skal bekæmpe alle fjender for at befri byen fra deres kriminelle greb. Du kæmper med dine håndvåben, men har også mulighed for at kyle dine modstandere gennem luften, for at gøre det endeligt af med dem. Hvis det lykkes dig at smide dem i en container, eller op på skærmen, som et insekt på en bilrude, scorer du ekstra mange point.
Du kan enten spille alene eller sammen med op til tre venner i co-op, både offline og online. Tager du turen alene, har du mulighed for at skifte imellem de fire turtles, for bedre at udnytte deres styrker. Når du nedlægger dine fjender, taber de penge du kan samle op for at købe opgraderinger af styrke, våbenkraft og meget mere, til hver enkelt af de fire turtles. Undervejs kan du også ødelægge skraldespande, trækasser og andre ting, for at finde penge eller pizzaslices og andre madprodukter til at øge din energi. Du kan også finde beholdere med radioaktive isotoper, der giver ekstra mange point.
Grafisk fanger spillet stemningen fra tegnefilmene virkelig godt. Det er ikke nogen overvældende episk præstation, men alt er let genkendeligt og humoristisk gennemført. De første gange du får smidt en modstander op på skærmen så han langsomt glider ned igen, er rimeligt grinagtige. Lydmæssigt er kampråb og diverse grynt og råb også rigtig udmærkede. Stemmerne fra tegnefilmene er meget let genkendelige, og de forskellige kommentarer som dude, bogus og cowabunga sidder lige i skabet.
TMNT er temmelig lineært, og muligheden for at kigge sig omkring er forholdsvis begrænset. For dem der kan huske de gamle Double Dragon spil, kommer der også i TMNT en pil der peger dig i den rigtige retning, hvis der er gået for lang tid med at komme videre. Desværre har du ikke mulighed for at styre kameravinklen. Det betyder, at du ind imellem sidder fast i omgivelserne, og er tvunget til at skifte til en anden turtle og flytte ham eller slå en fjende, før du kan skifte tilbage til din første turtle og komme fri. Penge og andre genstande lander også lidt tilfældigt, så det er ikke altid du får din belønning for at slå en fjende. Når der sker meget på skærmen på samme tid, kan det også være svært at afgøre hvilken fjende, der viser tegnet for at du kan smide ham, og kan resultere i at du selv bliver slået.
Kan man lide Turtles fra tegnefilmene, kan man sikkert også lide spillet, for det er den samme vare, der leveres. Stilen holdes godt med alle de kendte figurer og mange genkendelige kommentarer. Udmærket drengespil
