Lyt til artiklen

For mange outdoorfolk er det et velkendt ritual, at en kop kaffe kan redde enhver morgen og give en positiv start på en tur fyldt med strabadser. Men hvordan fremskaffer du lige den magiske sorte bryg en morgen i teltet fjernt fra dit køkkens hjælpemidler? Luksus har haft syv kaffebryggere med på tur for at finde ud af, hvilken kaffebrygger, der er bedst anno 2011.

Det får du med B.T. Plus:

- Test af syv produkter til kaffebrygning på farten

- De testede produkter er vurderet på parametrene 1) design, 2) funktion, 3) kaffens smag og 4) pris vs. kvalitet.

- Du får en guide til brygning af den ideelle stempelkaffe

Følgende kaffebryggere er testet:

- Esbit Stainless Steel Coffee Maker, Esbit Stainless Steel Coffee Press/Mug, GSI JavaGrind kaffekværn, GSI Java Press stempelkande, Handpresso Dome, Handpresso Wild, Primus LiTech Coffee/Tea Press Kit.



Her hos LUKSUS er vi fuldt ud klar over, at outdoorfolks morgenritualer er noget af det mest hellige, vi kan beskæftige os med. Du har måske selv brugt årevis på at opbygge din morgenrutine og har et nærmest religiøst forhold til, hvordan en morgen i teltet foregår. Men har du overvejet, hvordan du brygger din morgenkaffe på bedste vis ude i det fri? Eller har du altid blot haft et filter med til at filtrere netto-kaffen i eller endnu mere simpelt nøjedes med nescafé? Det kan gøres bedre!

Hvis du er interesseret i at lære mere, så læs med her i denne test, for tidens outdoorproducenter har nemlig lavet en række gadgets, som gør, at du ikke længere skal tage dig til takke med en kop instant, men derimod sagtens kan få en kop god nybrygget mokka med rund smag på turen. Ja, for
slet ikke nævne en ægte fuldblods espresso til at hamre varmen rundt i kroppen. Ens for dem alle er, at de naturligvis ikke skal bruge elektricitet, men kan laves ude i naturen.

Det er naturligvis meget individuelt, om du gerne vil have et ekstra stykke grej med på turen, som kun kan brygge kaffe – eller om det helst skal være noget, som ligeledes kan bruges som kop eller grydesæt, hvilket er tilfældet med flere af de testede kaffebryggere.

Vi har testet, gennemgået og drukket os gennem kaffe fra de seks mest udbredte modeller på det danske marked. De er delt op i to overordnede kategorier: stempelkander og espressobryggere. Alle bryggerne er testet i en ’head to head’- sammenligning i følgende kategorier:

Design:
Vægt, volumen, materialevalg og produktets pakkeevne er vigtige for, hvilken type friluftsliv, den enkelte kaffebrygger er egnet til. vi vurderer desuden, om produktet er multifunktionelt, dvs. kan det supplere ens normale basisgrej, herunder om det egner sig til korte eller længere ture eller begge dele.

Funktion:
Hvorledes fungerer bryggeren under brug. er den kompliceret eller let at benytte, og hvor meget plads bruger anordningen, når kaff en skal brygges. er der en hældefunktion, så vurderes denne også.

Slutteligt kigger vi på ekstra features, som understøtter kaffebryggerens generelle funktion.

Kaffens smag:
At diskutere smag er en svær kunst. Vi vover alligevel og giver vores bud på, hvilken kaffebrygger, der brygger den bedste kaffe. Det skal hertil siges, at vi har brugt den samme bønne til samtlige tests - henholdsvis groft og fint malet, alt efter om det er til stempel- eller espressokanden.

Overordnet indtryk:
Hvad er det overordnede indtryk af kaffebryggeren, og er der sammenhæng mellem form, funktion, kvalitet og pris.

Efterord:
Husk, at denne test er redaktionens subjektive oplevelser af testens produkter, så gå ind i din lokale specialbutik for selv at se og opleve de enkelte produkter, herunder få en snak med ekspedienter, som selv har prøvet de enkelte modeller. Kun sådan kan du sikre dig, at du får den rigtige model med på din næste tur.

Således brygger du den ideelle kaffe på stempelkande




1. Tilføj to spsk. groftmalet kaffe pr. kop. Tilføj 93° varmt vand (det skal med andre ord ikke være helt kogende).


2. Rør rundt blandingen. Sæt stemplet ned i kanden. Drej låget for at lukke, så varmen ikke forsvinder. Lad det stå fire minutter.

3. Pres forsigtigt stemplet ned. Hvis stemplet gør modstand, så hiv det forsigtigt op og begynd forfra. Undgå at forcere stemplet gennem vandet.


4. Når stemplet er nede er kaffen klar. Drej låget for at åbne for hældefunktionen. Værs’go og nyd!