I et interview taler Caroline Wozniacki nu ud om sit brud med golfstjernen Rory McIlroy og hvilke krav, som hun nu stiller til en potentiel kæreste.

I live-interviewet med den amerikanske sportsjournalist Graham Bensinger, som har gjort det til sit speciale at interviewe kendte sportsfolk, fortæller Wozniacki igen om det chok det var, da McIlroy uden varsel pludselig afbrød deres forhold, kort før de skulle have været gift.

- Men nu har jeg det godt, meget bedre end jeg længe har haft det, fastslår Wozniacki.

- Jeg var chokeret. Jeg troede i det mindste, at jeg ville få besked ansigt til ansigt, men det var en opringning, og så hørte jeg ikke fra ham igen. Sådan var det, sådan sluttede det. Det er ikke en situation, som man forventer eller kan forberede sig på. Så jeg var i chok i nogle dage efterfølgende.

Se Wozniackis forvandling: Fra kernesund til toptrimmet

Hun fastslår dog, at tiden sammen med McIlroy også har givet hende noget erfaring, som hun kan bruge.

- Det var et kapitel i mit liv. Jeg har lært en masse om at være i et forhold og om mig selv. Jeg er helt sikkert kommet videre.

Avis: Serena aflyste tre tv-shows efter natteroderi og champagne med Wozniacki

Umiddelbart så er det dog tvivlsomt, om det hele tiden har fungeret godt mellem golfstjernen og den danske tennisstjerne. For hun giver udtryk for, at der er en klar sammenhæng mellem resultaterne og ens private velbefindende.

- Det er vigtigt, at man har det godt uden for banen, for så gør man det også godt på banen.

Direkte adspurgt om, hvad hun leder efter, når hun kigger efter mænd, svarer danskeren, at hun allerede er godt i gang med at afsondre markedet:

- Jeg har mødt et par fyre, som er sjove at hænge ud med, og jeg har fået en masse sjove tweets. Nogle af dem har været så geniale, at de næsten har fortjent et svar.

Se også billederne: Caroline - fra smilende skolepige til verdensstjerne

Og så lyder nogle af hendes krav som en indirekte sviner rettet mod den nordirske golfspiller:

- Jeg leder efter en fyr, der er ærlig. Det er vigtigst. Som er sjov at være sammen med, og som ikke tager sig selv for seriøst. Og så må det gerne være en højere fyr, så jeg kan gå i højhælede.

- Men ingen er perfekte. Nogle gange kan jeg sætte kryds i alle boksene, pånær en eller to... Jeg har en lang liste, så jeg kan blive ved. Jeg er ret krævende med, at boksene skal kunne krydses af, fastslår Caroline wozniacki.