Han har blandt andet vundet store turneringer i herredouble på de professionelle tennisspilleres ATP Tour, trænet Caroline Wozniacki og ført kineseren Li Na frem til French Open-titlen i damesingle. Men de seneste år har der været stille omkring Michael Mortensen.
I en ny selvbiografisk bog, 'Grus', der er skrevet i samarbejde med journalisten Peter Pilegaard, forklarer han årsagen.
Således har Michael Mortensen været ramt af en enorm sorg, siden steddatteren Filippa døde 22 år gammel af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en trafikulykke på Frederiksberg i efteråret 2011.
»Beslutningen, om at historien skal frem nu, har jeg taget i samråd med min kone og datter. Vi har vurderet, at bogprojektet kunne være en god terapeutisk måde for mig at komme videre på,« siger Michael Mortensen.
Historien om hans steddatters tragiske død fortælles i hvert andet kapitel, mens der i den resterende del af bogen er glimt fra hans barndom, tenniskarriere og ansættelsen som tenniskommentator på tv-kanalen Eurosport.
»Efter Filippa gik bort, gik jeg en periode til psykolog, men jeg følte ikke rigtigt, at det gav mig det, jeg havde håbet på. Set i bakspejlet har bogprojektet være en helingsproces for mig. Det har virkelig været hårdt, men også sundt for mig, at tænke tilbage på alle de ting, der skete,« siger Michael Mortensen og tilføjer:
»Filippas død kommer jeg mig aldrig over. Det vil altid være en del af mig. Jeg tænker på hende flere gange om dagen. Det er, ligesom hun stadig er ude på en lang rejse, men at hun kommer tilbage på et tidspunkt. Hun kom tit forbi til aftensmad. Jeg har det stadigvæk sådan, at jeg skal huske på kun at dække op til tre og ikke fire. Det føles uvirkeligt, når jeg står foran hendes gravsted, men det er noget, jeg sammen med familien skal lære at leve med. Inderst inde er vi alle stadig mærkede. Hver gang jeg hører en ambulance i det fjerne, stopper jeg op og tænker: 'Hvor er mine nærmeste lige nu?'«
Efter Filippas død blev Michael Mortensens kone, Maria, og parrets anden datter, Sarah, stillet over for spørgsmålet om, hvorvidt man ville donere hendes raske organer.
»Faktisk var vi ikke i tvivl om, at vi ville sige ja. Det var nemlig noget, vi sammen med Filippa en aften efter en tv-udsendelse havde diskuteret. På Filippas vegne er vi glade for, at hun har hjulpet fem-seks syge personer rundt om i Norden. Det er helt i hendes ånd. Hun var en person, der gerne ville hjælpe andre mennesker,« siger Michael Mortensen, der har det fint med, at en del af steddatteren på den måde stadig lever videre.
»Vi kender ikke de personer, der har overtaget Filippas organer, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvordan de pågældende personer har det,« siger Michael Mortensen.
Han synes, at hans historie er vigtig.
»Forhåbentlig kan de personer, der læser bogen, tage ved lære af den: Man skal værne om livet og hinanden. Mit og min families liv blev forandret på et splitsekund. Det kan desværre ske for hvem som helst, men jeg håber det virkelig ikke,« lyder Michael Mortensens slutreplik.
