Caroline Wozniackis nære veninde Serena Williams skal være mor - og nu reagerer den danske tennisspiller på den glædelige nyhed.

Det gør hun torsdag på Twitter, hvor hun har lagt følgende besked ud:

»Tante Caro lyder ret godt, synes jeg,« konstaterer Caroline Wozniacki om bruger et væld af emojier:

»Alle omkring mig bliver gravide. Sikke en dejlig tid.«

Serena Williams fortalte onsdag om sin graviditet på Snapchat. Her lagde hun et billede af sig selv ud i en skriggul badedragt med ordene '20 uger'.

Den amerikanske tennisspiller er ikke den første af Caroline Wozniackis nære veninder, der har en familieforøgelse forude.

Tidligere på året var det veninden Hannah Jeter, der meldte ud, at hun ventede et barn med den tidligere baseballstjerne Derek Jeter.

Dengang lød det fra Caroline Wozniacki:

»I bliver fantastiske forældre. Jeg er allerede ved at planlægge langt ud i fremtiden, og jeg kan ikke vente på tjanserne som babysitter.«

Her ses de to sammen:

26-årige Caroline Wozniacki har ingen børn selv, men hun har tidligere udtalt, at hun godt kunne tænke sig at blive en 'ung mor'.

Hun er i dag kæreste med den syv år ældre NBA-spiller David Lee, og det behøver ikke få betydning for hendes babydrøm. Det har hun tidligere på året sagt i et interview.

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg spiller så længe, jeg synes, det er sjovt. Så tager jeg næste skridt, når den tid kommer. Men nej, jeg tænker på mig selv først og den karriere, jeg gerne vil have, og når jeg føler, det er tid til at stoppe, så stopper jeg,« lød det Caroline Wozniacki ved den lejlighed.