Caroline Wozniacki er i semifinalen i WTA-turneringen i Mexico, hvor Ana Ivanovic venter.

Den tidligere verdensetter Caroline Wozniacki har ikke været så forvænt med at juble over sejre, siden hun forlod førstepladsen. Natten til lørdag spillede hun sig i semifinalen i WTA-turneringen i Monterrey i Mexico efter en tre-sæts-sejr over Karolina Pliskova.

I semifinalen møder tredjeseedede Caroline Wozniacki en anden tidligere verdensetter, Ana Ivanovic.

- At være i semifinalen er en god måde at starte turneringen på. Der er stadig et par kampe tilbage, og jeg ville elske at vinde, men jeg bliver nødt til at fokusere på én ad gangen.

- At spille imod Ana er aldrig nemt. Jeg vil bare gå ud og nyde det så meget, som jeg kan.

I den interne konkurrence mellem Ivanovic og Wozniacki fører Ivanovic 3-2 i opgør, men der står 2-2 på hardcourt, som turneringen i Mexico spilles på.

- Denne kamp bliver en ny svær en. Hun returnerer rigtig godt og spiller meget stabilt, siger Ivanovic om Wozniacki.

Semifinalen bliver spillet natten til søndag dansk tid.