I dag er det Caroline Wozniackis fødselsdag! Og det fejrer hun på en umådelig lækker manér for – måske primært – det mandelig publikum.

Den danske tennisstjerne bliver onsdag 28 år gammel, og kroppen ser stadig ud, som noget skabt af skønhedsgudinden Afrodite.

Det ser man på et billede, som Caroline Wozniacki har lagt på sin Twitter- og Instagram-profil, hvor hun sidder i en lyserød bikini og storsmiler.

Her skriver hun: ’Fødselsdags smil!

For tiden er Caroline Wozniacki og hendes forlovede David Lee på ferie på den italienske Capri, hvor de også i tirsdag aften var ude at spise fødselsdagsmiddag. Her fik parret små delikatesser fra Italien; pizza, mozzarella og linguine med rejer.

Wozniacki og David Lee tog til Capri, efter tennisstjernen blev slået ud af den legendariske turnering Wimbledon i anden runde af russiske Ekaterina Makarova, det skete sidste onsdag.

Caroline Wozniacki indtager lige nu andenpladsen på kvindernes verdensrangliste.