Golfbanen 'The Grove XXIII' i Florida havde tidligere på ugen besøg af Caroline Wozniacki.

Banen ejes af basketball-legenden Michael Jordan, og danskeren var meget imponeret over forholdene.

Om Wozniacki var imponeret over banen som helhed skal være usagt, men hun var i hvert fald tilfreds med servicen.

Der var nemlig droner, der fløj kold drikkelse samt snacks ud til spillerne, mens de prøvede kræfter med de 18 huller.

Danskeren var så imponeret, at hun delte en 'story' på Instagram med teksten 'Hvordan de bringer snacks ud på The Grove XXIII'.

Og Caroline Wozniacki skulle selvfølgelig ikke selv hente leverancen, da den landede. Det klarede en af de ansatte for hende.

Mediet The Sun skriver, at den tidligere tennisspiller fik leveret chips og iskolde øl.

Men det er bestemt ikke alle, der kan få lov at spille på den Michael Jordan-ejede bane. Penge kan nemlig ikke købe dig adgang - det kræver en invitation.

Michael Jordan.
Michael Jordan. Foto: CARL RECINE
Vis mere

The Sun tilføjer, at der er under 100 medlemmer af 'The Grove XXIII'. Derudover melder historien ingenting om, hvem Caroline Wozniacki spillede med.

Det tager heller ikke så lang tid at komme rundt på Michael Jordan-banen. Der er nemlig golfbiler til at få spillerne rundt. De kan køre op mod 50 kilometer i timen.

Caroline Wozniacki annoncerede sit karrierestop 6. december sidste år, men spillede sin sidste turnering i januar tidligere på året.