Grand slam-turneringen Wimbledon regner med at afholdelse af 2021-udgaven, men forventer restriktioner.

Verdens i manges øjne mest prestigefyldte tennisturnering Wimbledon blev sidste år aflyst af coronamæssige hensyn, men arrangøren regner med at kunne afvikle turneringen i London denne sommer.

Allerede nu forbereder arrangøren sig dog på, at det bliver med en masse restriktioner og i en anden udgave end normalt.

Wimbledon er normalt kendt for sine lange køer både uden for anlægget, når der skal sælges billetter - nogle overnatter endda i telte - men også indenfor, når nogle billetter videresælges. Begge dele droppes i 2021.

- Både køerne og videresalg af billetter er kære og vigtige traditioner, og vi ser frem til, at det igen kan tillades i 2022, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangøren.

Man arbejder med udgangspunkt ud fra, at der kan bydes et vist antal tilskuere indenfor til kampene, men man er forberedt på, at man skal efterkomme krav om social distance.

Årets turnering er planlagt til at blive afvikles fra 28. juni til 11. juli.

/ritzau/