Sikke et nytår Holger Rune har haft.

For et par dage siden blev den 16-årige tennisspiller hædret som 'Årets Fund' i dansk idræt og straks efter var det meningen, at han skulle have taget flyveren til Tyrkiet for at deltage i et par seniorturneringer dernede.

Men planerne er i ekspresfart blevet lavet om.

»Mandag modtog han et wild card til en Challenger-turnering i Noumea på Ny Kaledonien (øst for Australien, red.) og få timer inden nytårsaften (tirsdag, red.) modtog han et wild card til kvalifikationen til ATP-turneringen ASB Classic i Auckland på New Zealand. Der har da været lidt travlt de seneste par dage med at ændre planer og søge visum. Men han når det såmænd nok,« fortæller Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, til B.T.

Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida.
Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida. Foto: Mouratoglou Academy
Vis mere

Hun rejste sammen med Holger Rune onsdag eftermiddag til Ny Kaledonien, hvor Challenger-turneringen serves i gang mandag 6. januar.

»Det er en drømmestart, Holger har fået på 2020-sæsonen. Nu gælder det for ham at gribe muligheden,« siger Aneke Rune.

Holger Rune havde i 2019 et fantastisk år, hvor han blandt andet vandt juniorernes French Open og sæsonfinale.

Ligeledes erobrede han førstepladsen på juniorernes verdensrangliste i drengesingle.

Holger Rune i selskab med sin mor og manager Aneke Rune under et træningspas i december 2019.
Holger Rune i selskab med sin mor og manager Aneke Rune under et træningspas i december 2019. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Ved turneringen i Ny Caledonien kan Holger Rune møde top 100-spillere som Pablo Andujar, Marco Checchinato og den forsvarende mester Tennys Sandgren, mens han i New Zealand risikerer at løbe ind i verdensklassespillere som Daniil Medvedev, Fabio Fognini og Denis Shapovalov.

Holger Rune vil i 2020 stadig have muligheden for at spille juniorturneringer.

Men man kommer ikke til at se ham forsvare sin French Open-titel, da han har besluttet fremadrettet at satse på sin seniorkarriere.

Ved årets begyndelse ligger Holger Rune nummer 1019 på seniorernes verdensrangliste.

Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida.
Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida.
Vis mere

Holger Rune lægger ikke skjul på, at hans 2019 var fantastisk.

»Der har været masser af store oplevelser. Den største var min finalesejr ved French Open. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på, hvor stor en bedrift det var. Men det var også fantastisk at få lov til at spille og tale med de største tennisstjerner ved ATP Finals (i London, red.). De gav mig masser af gode råd med på vejen, og allerede nu føler jeg, at min serv er blevet bedre,« siger Holger Rune.

Som B.T. kunne berette i begyndelsen af december, forbliver hans team i 2020 uforandret.

»Lars Christensen vil stadig være hans træner,« fortæller Aneke Rune.

Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida.
Holger Rune trænede i december sammen med blandt andre Serena Williams på Boca Raton Resort & Club i Florida. Foto: Mouratoglou Academy
Vis mere

Hun afslører, at det store amerikanske sportsmanagement firma IMG i efteråret har bejlet til Holger Rune.

»Men han har ikke haft lyst til at skifte fra Wee Sport (svensk firma, red.). Så dem har han forlænget kontrakten med,« fortæller Aneke Rune.

Hvad angår sponsoraftaler, fortsætter han med at spille med Babolat-ketsjer, selvom der har været interessante tilbud fra blandt andre Head og Wilson.

»Anderledes kan det naturligvis ikke være, når nu Holger stortrives med den ketsjer, han i indeværende sæson har vundet rigtig mange kampe med,« siger Aneke Rune.